Skyggearbejde kan lyde som en lusket sidebeskæftigelse. Men rent faktisk er det ofte mennesker med høj grad af pligtfølelse og faglig integritet, der udfører skyggearbejde. Begrebet dækker nemlig over arbejde, man finder vigtigt og nødvendigt – men man udfører det i det skjulte, fordi der ikke er rammer og ressourcer til at gøre det i det åbne.
Rigtig mange laver skyggearbejde – men i mindre omfang
Næsten 50 procent af danske medarbejdere oplever ifølge en undersøgelse fra Videncenter for God Arbejdslyst, at de i nogen, høj eller meget høj grad udfører arbejdsopgaver, som de ikke er forpligtede til eller får løn for. Altså skyggearbejde. Det gør de, fordi de synes, at de bør udføre opgaverne af hensyn til fx borgere, kunder eller samarbejdspartnere.
Størstedelen (85 procent) af dem, der udfører skyggearbejde, angiver, at det drejer sig om op til 10 timer om måneden. Men næsten 15 procent svarer, at de bruger mellem 11 og 37 timer om måneden på ekstraarbejde, som de ikke bliver betalt for. Særlig denne gruppe kan være i risiko for at opleve væsentlig ubalance og stress.
Arbejde, der sker i skyggen
Skyggearbejde er, når man løser arbejdsopgaver i det skjulte for at opnå en følelse af at kunne løse dem tilfredsstillende. Med skyggearbejdet skaber man sig selv et rum til at kunne løse arbejdsopgaverne bedre, end rammerne reelt tillader. Skyggearbejdet kan ske ved fx at forkorte frokosten, forlænge arbejdsdagen eller at tage arbejde med hjem uden at registrere det eller sige det højt.
Fylder mest i det offentlige
Kigger vi specifikt på den offentlige sektor, er det 22 procent, der i høj eller meget høj grad føler sig nødsaget til at lave skyggearbejde. Det skyldes formentlig, at en stor del af de offentligt ansatte arbejder med borgernær kontakt. Samtidig med store menneskelige behov hos borgerne, oplever medarbejderne stigende krav om dokumentation og effektiviseringer. Resultatet kan være, at der opleves ikke at være tid og rammer til det egentlige arbejde – og derfor laver man det i det skjulte.
Temaudgivelse om resultater
Videncenter for God Arbejdslyst har siden 2015 kortlagt danskernes trivsel med God Arbejdslyst Indeks. Analysemodellen består af syv faktorer med særlig betydning for arbejdslysten: mening, mestring, medbestemmelse, balance, ledelse, resultater og kolleger. Det er denne forskningsmodel, der ligger til grund for GAIS´ spørgeramme.
I temaudgivelsen Bæredygtige resultater – på sporet af et væredygtigt arbejdsliv sætter Videncenter for God Arbejdslyst en række perspektiver på resultatskabelsen under lup. Dette blogindlæg fokuserer på begrebet “skyggearbejde”.
Du kan læse følgende andre blogindlæg på baggrund af rapporten:
En forskers feltstudie i sundshedssektoren
Malene Friis Andersen er ph.d., autoriseret psykolog, forfatter og ekspert i ledelse, stress og psykisk arbejdsmiljø. I rapporten Bæredygtige resultater – på sporet af et væredygtigt arbejdsliv fortæller hun om et feltstudie i sundhedssektoren som et led i et større forskningsprojekt om indflydelse i arbejdet. Her fulgte hun medarbejdere og ledere i deres daglige opgaveløsning.
Rammer defineres højt oppe i systemet
Flere af medarbejderne i feltstudiet oplevede, at de ikke kunne løse arbejdsopgaverne tilfredsstillende inden for de eksisterende rammer. De arbejdede med udsatte borgere med komplekse problemstillinger, men de skulle navigere i rammer med stram styring og standardisering af opgaveløsningen – og det var defineret højt oppefra, hvad de måtte tilbyde borgerne. Det betød, at de ofte ikke kunne anvende den metode, som de vurderede var bedst i den konkrete situation.
Medarbejdere finder deres egne løsninger
Forskerne fandt det ikke så overraskende, at medarbejdere fortalte om et presset sundhedssystem med knappe ressourcer. Det overraskende var, hvad medarbejderne gjorde, når de oplevede for stramme og snævre rammer for deres opgaveløsning. De begyndte nemlig at løse arbejdsopgaver i det skjulte for at nærme sig oplevelsen af at løse arbejdsopgaverne tilfredsstillende. Skyggearbejdet dækkede over at forkorte frokosten, forlænge arbejdsdagen og tage arbejde med hjem uden at registrere det eller sige det højt. Andre tilbød borgerne flere sessioner, end de måtte, mens andre igen brugte deres feriedage til at deltage i møder med borgeren hos fx kommunen.
At være sat skakmat
En medarbejder i feltstudiet formulerede, at hun følte sig sat skakmat: Hvis hun ”kun” gjorde det, hun reelt skulle, følte hun ikke, at hun kunne leve op til sin professionelle dømmekraft og løse opgaver tilfredsstillende. Men hvis hun gjorde det, hun fagligt vurderede forsvarligt, blev hun efterladt med et stort arbejdspres, som hun ikke kunne fortælle nogen om. Den konkrete medarbejder endte med en langvarig stresssygemelding.
Begrebet “skyggearbejde” bliver skabt
Sammen med en forskerkollega definerede Malene Friis Andersen på baggrund af studiet begrebet “skyggearbejde” – og skrev en videnskabelig artikel om fænomenet. Hun har efterfølgende (desværre) måttet sande, at skyggearbejde ikke er et isoleret fænomen. Flere faggrupper er siden begyndt at anvende begrebet til at forstå og belyse de erfaringer, de hver især har gjort sig i det skjulte.
Skyggearbejde skaber mening
Vi ved fra forskningen, at mening i arbejdet og oplevelsen af at kunne løse sine arbejdsopgaver med den ønskede kvalitet øger trivsel og arbejdslyst. Når dette vanskeliggøres på grund af stram målstyring, standardisering af opgaveløsninger og knappe ressourcer, kan konsekvensen være skyggearbejde. Her tager medarbejderne så at sige medbestemmelsen i egen hånd og sætter egne rammer for løsning af opgaverne – så de bliver løst tilfredsstillende efter medarbejderens egen målestok. Skyggearbejdet bidrager til medarbejdernes oplevelse af mening i arbejdet og til oplevelsen af at kunne gøre en positiv forskel gennem arbejdet.
Kan meget let ende i overbelastning
Mens skyggearbejdet har en positiv afsmitning på oplevelsen af mening i arbejdet, er problemet, at det på den længere bane medfører et øget arbejdspres og arbejdsintensivering. Pauserne bliver færre eller ingen, og mulighed for restitution svinder ind. Det kan meget let føre til overbelastning på den lange bane. Skyggearbejdet er desuden ofte omgærdet af en ødelæggende tavshed. Det er svært at tale med sine kolleger eller leder om det arbejde, der foregår i skyggen, fordi “løsningen” ofte bliver den enkle, at det skal man stoppe med.
Det skal frem i lyset
Næsten halvdelen af mændene (47 procent) i undersøgelsen fra Videncenter for God Arbejdslyst svarer, at deres nærmeste leder har kendskab til det skyggearbejde, de udfører. For kvinderne er det tal markant lavere – nemlig 38 procent. Ifølge Malene Friis Andersen bør kvinderne her tage ved lære af deres mandlige kolleger og i højere grad være åbne over for deres leder om eksistensen af deres skyggearbejde. Hendes pointe er, at viden om ekstraarbejdet er forudsætningen for, at lederen kan hjælpe medarbejderen med at holde skyggearbejdet nede, give faglig sparring på udfordringerne og hjælpe med nødvendige prioriteringer – og samtidig anerkende den indsats, som medarbejderen leverer i en forhåbentlig begrænset periode.
Dette blogindlæg er baseret på en artikel af Malene Friis Andersen i rapporten Bæredygtige resultater – på sporet af et væredygtigt arbejdsliv, 2023. Malene er ph.d., autoriseret psykolog, forfatter og ekspert i ledelse, stress og psykisk arbejdsmiljø.
Brug GAIS til at fremme handling og forandring
Brug en GAIS trivselsmåling til at få overblik over jeres trivsel og skabe dialog om arbejdslyst.
Med indsigterne kan I bagefter skabe handling og forandring i jeres organisation.
Både medarbejdere og ledere får specifikke værktøjer og guides. GAIS Handlinger gør det nemt at starte, følge op og få overblik over handlinger og indsatser.
