Vi vil have mening – men hvem skal give os den?

INDEKSRAPPORT: Vi vil gerne opleve mening i arbejdet. Men hvem skal på banen for at skabe den – organisationen, lederen eller medarbejderne selv?
Mening - hvem skal give os den?

“Mening – fryns eller nødvendighed?” er den lidt provokerende titel på Videncenter for God Arbejdslysts  dugfriske indeks-udgivelse. For er mening i arbejdet reelt en nødvendighed, eller er det blot glasur på kagen? Rapporten cementerer, hvad de tidligere indeksudgivelser også viser, at mening  har kæmpestor betydning for tilfredsheden med jobbet men også med livet i det hele taget.

Mening i de daglige beslutninger

Men spørgsmålet er  – hvem har ansvaret for at skabe mening?

1 ud af 4 mener, at lederen har ansvaret

Fra en tidligere indeks-undersøgelse ved vi, at 40 % af danskerne mener, at det er arbejdspladsens pligt at sikre, at vi får lov til at arbejde med det, vi brænder for. Undersøgelsen bag den nye meningsrapport viser desuden, at 68 % mener, det er arbejdspladsens ansvar at sikre, at vi får bragt alle vores kompetencer i spil. At bruge sine kompetencer på noget, man brænder for, hænger i høj grad sammen med den indre meningsdannelse.

Arbejdspladsens pligt

Rigtig mange danskere har således en forventning om, at det er arbejdspladsens/lederens ansvar at sikre den indre meningsskabelse. Og hvis vi kigger på mening i en mere bred forstand, viser undersøgelsen, at mere end 25 % af danskerne mener, at det er lederen, der generelt skal skabe mening i deres arbejdsliv. 17 % oplever slet ikke eller kun i ringe grad, at lederen bidrager til at gøre arbejdet meningsfuldt.

Skal lederen skabe mening, der rækker ud over jobbet?

Nogle er radikale i spørgsmålet om lederens ansvar. Filosof og erhvervsmand, Morten Albæk, mener, at man som leder er forpligtet til at skabe mening  i selve livet for medarbejderne. Lederen har ansvaret for at sikre og facilitere, at medarbejderen har en følelse af mening, når hun drager til og fra arbejde. Derfor har Morten Albæk, som leder af Voluntas, afskaffet MUS og erstattet dem med meningsfuldhedssamtaler, og medarbejderne har fået meningsfuldhedsdage, hvor de  skal reflektere over, hvad der giver mening i livet.

Lederen må ikke blive præst og livredder

Andre mener, at det er at gå alt for langt. Faren kan ifølge organisations- og ledelseskonsulent Asbjørn Molly og erhvervspsykolog Stine Reintoft være, at lederen både bliver livredder, præst og psykolog. Lederen risikerer at indtage et rum, som overskrider medarbejdernes personlige grænser.

Hertil kommer det asymmetriske forhold mellem leder og medarbejder, hvor lederen i sidste ende har ansvaret for at fordele opgaver, give lønforhøjelse og afskedige. Det skaber et ulige rum for at drøfte så eksistentielle spørgsmål.

Lederen skal skabe rammer for meningsdannelsen

Så hvad er for meget og for lidt i forhold til lederens ansvar? Man kan måske sige, at lederen skal skabe rammerne for den enkelte medarbejders egen meningsdannelse. Rapporten og det medfølgende, digitale træningshæfte giver konkrete værktøjer til at arbejde med de fire dimensioner af mening. Men lederens ansvar kan ikke stå alene.

Kun én kan svare på: Hvorfor er jeg netop her?

I rapporten udtaler erhvervspsykolog og CEO i Ledertid, Jacob Albertsen:  “Når medarbejdere mangler mening og retning i deres arbejde, kigger de måske naturligt på lederne og tænker: løft nu jeres ansvar…..Ledelsen spiller bestemt en rolle, men jeg mener, at den primære forklaring nærmere ligger midt imellem medarbejdere og ledere”. 

Lars Sander Matjeka, bestyrelsesmedlem og ledelsesrådgiver, er mere radikal i fordringen til den enkelte medarbejder.  Han mener, at hver enkelt  selv er nødt til at kunne besvare spørgsmålet: ”Hvorfor er jeg netop her?”. Han understreger, at ikke nødvendigvis er nemt at finde frem til meningen i (arbejds)livet – men det er nødvendigt, og det fordrer, at vi er villige til at gøre en indsats og har modet til at kigge indad og mærke efter.

Mening i vores liv

Fælles ansvar – men forskellige opgaver

På samme måde, som vi siger, at arbejdslyst skabes i et samspil mellem flere aktører, er der også et fælles ansvar for meningsdannelsen. Organisation og leder har et stort ansvar for at skabe rammer for den enkeltes skabelse af mening – men selve meningen kan hverken tilbydes eller doseres af en leder – den må den enkelte medarbejder selv definere.

Læs hele rapporten her: Mening- nødvendighed eller fryns?

Downloads Videncenter for God Arbejdslysts digitale træningprogram her

Fakta om rapporten

Undersøgelsen bag rapporten tager temperaturen på danskernes oplevelse af mening og psykologisk tryghed i arbejdslivet. 

Siden 2015 har Videncenter for God Arbejdslyst spurgt ca. 25.000 danskere om, hvad der betyder noget for deres arbejdsliv. Og danskerne er ikke i tvivl – mening er hver gang placeret helt i toppen. Denne undersøgelse dykker ned i meningsfaktoren og  afdækker fire dimensioner af mening:

  • Indre mening: Opstår, når vi føler os på rette hylde både fagligt og menneskeligt.
  • Organisatorisk mening: Opstår, når vi ser mening i beslutninger i organisationen.  
  • Kollegial mening: Opstår i et kollegialt fællesskab, hvor vi bidrager fagligt og personligt til hinanden.
  • Større mening: Opstår, når vi oplever,  at vores arbejde bidrager til et større formål.

Andre indlæg

Dyk ned i Mestring

Faktormåling: Dyk ned i Mening

Med faktormålinger i GAIS er det muligt at måle en bestemt faktor i dybden.
Den første af sin slags er faktoren Mening.

Fokus på kerneopgaven giver god arbejdslyst

Fokus på kerneopgaven giver god arbejdslyst

Teorien om organisatorisk medlemskab gør oprør mod, at arbejdslyst og socialt fællesskab anses som mål i sig selv. Den fælles kerneopgave skal og bør stå i centrum for det kollegiale fællesskab.

Social kapital styrker arbejdslysten

Social kapital styrker arbejdslysten

Vores forhold til kollegerne tages under kærlig behandling i Videncenter for God Arbejdslysts nye indeks-udgivelse. Vi ser nærmere på, hvordan det står til med den sociale kapital på danske arbejdspladser.