“Jamen, vi har det da så godt sammen – og det er jo det vigtigste”.
Nej! Kolleger er ikke en flok mennesker, der er sat sammen for at hygge sig og have det godt med hinanden. Vi er sat sammen med en fælles opgave. Og det er løsningen af den fælles opgave, der må og skal være det bærende i det kollegiale fællesskab.
Den pointe er erhvervspsykologen Maja Loua Haslebo meget tydelig omkring. Hun er bidragsyder til Videncenter for God Arbejdslysts 2020 indeks-rapport: “Kolleger- en vigtig brik i din arbejdslyst”, som udkom i maj. Haslebo er eksponent for teorien om organisatorisk medlemskab.
Hvad er en kerneopgave?
En kerneopgave er den overordnede opgave, en given organisatorisk enhed har for at skabe værdi for borgerne, kunderne, organisationen. Med begrebet kerneopgave flytter fokus fra det, medarbejderne laver, til effekten af deres indsats.
Noget af mit faglige og personlige “jeg” skal blive hjemme
For at sikre fokus på den fælles kerneopgave er der noget, jeg bør holde uden for arbejdsfællesskabet. En stor del af mit private jeg og en del af mit faglige “jeg” bidrager ikke til løsningen af kerneopgaven, og derfor skylder jeg både organisationen og arbejdsfællesskabet at holde det uden for mit arbejde. Det er den pointe, som figuren herunder illustrerer.
Det er muligt, at jeg fx er virkelig skarp til at lave ekstern formidling, men hvis det ikke er en del af kerneopgaven for mit team, kan jeg ikke kræve, at denne kompetence kommer i spil – jeg kan fx i stedet bruge den i frivilligt arbejde. Pointen er, at jeg som organisationsmedlem – og det bliver jeg i det øjeblik, jeg lader mig ansætte – i højere grad bør fokusere på fælles forpligtelser end på individuelle rettigheder.
Grundlaget for GAIS
GAIS´ står på et solidt vidensgrundlag i form af God Arbejdslyst Indeks, der udgives af Videncenter for God Arbejdslyst.
Videncentrets indeksrapport fra maj 2020, “Kolleger – en vigtig brik i din arbejdslyst”, sætter spot på forskellige perspektiver af kollegaskabet.
I en række blogindlæg formidler vi viden fra rapporten.
Danskerne har et andet mindset
Danskerne ser ikke ud til at købe rent ind på præmissen om, at vi sandsynligvis må lade noget af vores faglighed blive hjemme, fordi det ikke bidrager til den kerneopgave, vi har på jobbet. Halvdelen de adspurgte i Videncenter for God Arbejdslysts undersøgelse mener, at det er arbejdspladsens ansvar at sikre, at vi får alle vores kompetencer bragt i spil på jobbet. Og fire ud af ti mener, at arbejdspladsen har pligt til at sikre, at de får lov til at arbejde med det, de brænder for.
Der ser altså ud til at være et ret stort spænd mellem den rolle og forpligtelse, Maja Loua Haslebo lægger op til, vi hver især har som organisationsmedlem, og til det mindset, en del af arbejdsstyrken møder op med.
Hvad vil det sige at være en god kollega?
Et element i teorien om organisatorisk medlemskab handler således om det mindset, vi bør gå på arbejde med. Med hvad vil det sige at være en god kollega? Det er en central pointe i teorien, at alle, der indgår i et kollegialt arbejdsfællesskab har indflydelse på og ansvar for, hvordan relationen fungerer. Haslebo introducerer begrebet anerkendende følgeskab:
Når man giver godt følgeskab, handler det om anerkendelse af helheden og udforskning af veje til fælles resultatskabelse. Det handler om at respektere sine kolleger, ledere og andre som engagerede medlemmer af arbejdsfællesskabet og om at bruge sit eget sprog til at skabe gode handlemuligheder for alle.
Udsnit fra “Anerkendende følgeskab af Maja Loua Haslebo og Magnus Haslebo
At være en god kollega handler altså mere om, at jeg giver mit konstruktive bidrag til helheden og løsningen af den fælles opgave og skaber rum for andres bidrag til det samme, end det handler om, at jeg er den, der har hjemmebag med og lever mig ind i kollegernes privatliv.
Arbejdslyst er en effekt
Pointerne ovenfor kan virke provokerende. Er den enkeltes arbejdslyst og det sociale fællesskab slet ikke vigtigt? Og har arbejdspladsen ikke en pligt til at sikre min trivsel? Ifølge undersøgelsen mener 7 ud af 10 danskere, at man har ret til at trives på sin arbejdsplads.
Fortalerne for teorien vil sige, at arbejdslyst er vigtigt, men det er mere en effekt af det fælles fokus på kerneopgaven, end det er et mål i sig selv. Arbejdslysten skal ikke sikres via sociale relationer og hygge-tiltag, men gennem professionelle arbejdsfællesskaber, hvor kerneopgaven og samarbejdet herom er i fokus. Det er en professionel og bæredygtig arbejdslyst.
Fakta om God Arbejdslyst Indeks
Videncenter for God Arbejdslyst og Krifa udgiver God Arbejdslyst Indeks. I indekset fra 2020 bygger den på to undersøgelser. I alt 3.324 lønmodtagere og mellemledere på det danske arbejdsmarked har svaret på 80 spørgsmål om det kollegiale arbejdsfællesskab.
