Kender du de dage, hvor du har lyst til at køre traktor, male huse eller noget andet, der normalt ligger langt fra dit normale arbejde? Noget, hvor du kan se, hvor du er kommet til. Eller noget, der gentager sig. Måske handler det om, at du for ensidigt arbejder med en form for resultatskabelse og har brug for balancering.
Det er vigtigt at skabe resultater
Vi ved fra Videncenter for God Arbejdslysts mangeårige kortlægning af arbejdslysten, at resultatskabelse er et vigtigt element i vores oplevelse af trivsel og arbejdslyst. Det at komme i mål med en udfordrende opgave, at overvinde en vanskelig forhindring, at blive færdig til tiden, at lykkes med de planer, man satte sig for og i det hele taget at føle, at man rent faktisk udretter noget med sin arbejdsindsats, er grundelementer i menneskets oplevelse af motivation.
Men hvad er resultater egentlig? I en ny temaudgivelse fra videncentret sættes en række perspektiver på resultatskabelsen under lup. I dette blogindlæg fokuserer vi på tre forskellige former for resultatskabelse – og hvorfor det kan være sundt at veksle mellem dem.
Sidste temaudgivelse i rækken
Videncenter for God Arbejdslysts analysemodel består af syv faktorer med særlig betydning for arbejdslysten. Det er mening, mestring, medbestemmelse, balance, ledelse, resultater og kolleger. Det er denne forskningsmodel, der ligger til grund for GAIS´ spørgeramme.
Siden 2016 har Videncenter for God Arbejdslyst udgivet særlige temaudgivelser, hvor man er dykket ned i specifikt én af de syv arbejdslystfaktorer. Rapporten Bæredygtige resultater – på sporet af et væredygtigt arbejdsliv er den sidste i rækken.
Du kan læse følgende blogindlæg på baggrund af rapporten:
Resultater har mange udtryk
Resultatskabelse ser forskelligt ud alt efter kontekst. Hvis man fx arbejder i en produktions- eller håndværksvirksomhed, er det ofte tydeligt, hvornår man er færdig med en bestemt opgave, og hvornår resultatet foreligger. Det er typisk også forholdsvis enkelt at måle, om resultatet lever op til bestemte, foruddefinerede kvalitetskrav.
Det er straks en helt anden sag, hvis man fx arbejder som socialrådgiver eller som social- og sundhedsassistent. Her bliver resultatet – og ikke mindst kvaliteten heraf – i højere grad et spørgsmål om kvaliteten i relationen. Der er med andre ord forskel på fysiske resultater og mere relationelle resultater.
Hvad definerer et godt resultat?
Når resultater ser så forskellige ud, hvordan afgør man så, om et resultat er godt eller ej? Er det mest af alt en indre følelse, eller er det snarere et ydre mål, der skal være opfyldt? Er det altid en positiv oplevelse at tale om resultater, eller kan for meget fokus på resultatskabelse have en negativ virkning og føre til mistrivsel?
Tre former for resultatskabelse
I rapporten Bæredygtige resultater – på sporet af et væredygtigt arbejdsliv præsenterer Tommy Kjær Lassen, erhvervsfilosof, ph.d., ekstern lektor og soloselvstændig en filosofisk model, der kan bruges til at skelne imellem tre former for resultater i arbejdslivet. Modellen tager afsæt i den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendts (1906-1975) tænkning, der skelner mellem såkaldte labor-, work- og action-resultater.
Ifølge Arendt har vi brug for alle tre grundelementer for at opnå en fyldestgørende og varieret forståelse af arbejde. En af hendes pointer er, at en skæv fordeling imellem de tre kategorier fører til en usund balance, der let resulterer i et tab af menneskelighed. Hendes teori er især relevant i dag, hvor mange oplever stress og mistrivsel.
Labor – det rutineprægede arbejde
Labor er Arendts kategori for det nødvendige og rutineprægede arbejde. Det er hverdagens driftsopgaver og knytter sig til pligtfølelsen og idealer om vedholdenhed. Labor-arbejde har en gentagende og cyklisk struktur. Jeg realiserer ikke mig selv i laborarbejdet, det handler ikke om lyst, men om at gøre det der skal til for at komme igennem opgaven. Udbyttet ved labor ligger i den ’fortjenthedsfølelse’, der kan opstå, når jeg får gjort det, der skal gøres. Labor kræver anstrengelse, men bevirker også, at jeg ’kommer ud af hovedet’ for en stund, og måske mærker en mere kropslig eller naturlig dimension af arbejdslivet. Labor-opgaver kan ligefrem have en terapeutisk karakter.
Work – det skabende, udviklende arbejde
Hvor labor er gentagelsen, er work en langt mere fokuseret proces. Work handler om at skabe noget, udvikle, forbedre, optimere og forandre. Work er en fremadrettet proces, der kvalificerer og skaber nyt. Meningen med indsatsen ligger i det færdige resultat og i den nytte eller virkning, som resultatet afstedkommer. Work-opgaver indeholder en grad af selvrealisering i den forstand, at resultatet sætter et ’fingeraftryk’ på verden. Work-opgaver bidrager til en følelse af, at jeg kan løfte sig over hverdagslivets trivielle livsbetingelser og sætte noget nyt i verden.
Action – det relationelle og værdibårne arbejde
Action er det kreative arbejde, det er en mere fri proces i forhold til labor og work. Her kan jeg opleve, at jeg er med i noget, der er større end mig selv. Jeg kan starte en samtale, men jeg kan ikke vide, hvor den ender og dens konsekvenser kan i princippet fortsætte i det uendelige. Action bryder sammen, så snart det instrumentelle og målrationelle blik tager over. Jeg er i action, når jeg gør noget, der er vigtigt for mig og os, og ikke fordi, der noget jeg skal, eller fordi det er nyttigt. Action kræver engagement, passion, frihed og indlevelse. Resultatet af action er non-materiel – det handler om en dybere oplevelse af mening og fællesskab.
Vekselvirkning er vigtig
Pointen i Arendts tænkning er, at vi har brug for at veksle imellem alle tre former for resultater i hverdagens arbejdsliv. Nogle resultater i arbejdslivet har en klar labor-karakter. Man må holde ud, holde sig i gang og komme igennem tingene. Andre resultater har en klar work-karakter, hvor der er en tydelig afsluttethed og et produkt. Endelig findes der resultater i action-dimensionen, hvor følelsen af mening, værdi og fællesskab på en særlig måde sætter sig igennem i arbejdslivet.
I et balanceret arbejdsliv er alle tre elementer til stede på forskellig vis. I figuren ovenfor illustreres de som tre cirkler i en samlet figur. Labor-dimensionen lægger en god og naturlig bund. Der er ’rugbrødsopgaverne’, der bare skal gøres, og som man ikke skal vente på, at man får lyst til. Work-dimensionen bygger ovenpå og handler om at udvikle og skabe noget og derigennem realisere sig selv og udvikle organisationen. Yderst kommer action-dimensionen, der bibringer med en mere fyldig forståelse af identitet, mening og værdi i hverdagens arbejdsfællesskab.
Det rigtige mindset til den rigtige situation
Det handler om at gå til labor-opgaver med labor-mindset, work-opgaver med work-mindset og action-opgaver med action-mindset. Hvis man går til en opgave med et forkert mindset, vil man opleve utilfredshed. Hvis jeg fx forventer at opleve dybere mening gennem en labor-opgave eller forventer konkret og målbart output af en action-proces, vil jeg blive dybt frustreret.
Spørgsmål til refleksion
- Tænk på opgaverne i en typisk arbejdsdag. Hvordan fordeler de sig i forhold til Arendts tre elementer (Labor, Work, Action)? Oplever du en passende balance mellem de tre aspekter og den resultatskabelse, der knytter sig til?
- Arendt beskriver tre forskellige tilfredshedsfølelser, der knytter sig til arbejdet: Glæde ved sliddet, glæde ved det færdige resultat, glæde ved at anerkendes som menneske med værdier, følelser og tanker. Hvad er dine egne erfaringer med disse tre følelser af tilfredshed?
Dette blogindlæg er baseret på Tommy Kjær Lassens indlæg Tre former for resultater i arbejdslivet i rapporten Bæredygtige resultater – på sporet af et væredygtigt arbejdsliv, 2023. Tommy Kjær Lassen er ph.d. i ledelsesfilosofi og ekstern lektor på Copenhagen Business School, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi samt underviser på Niels Brock Executives MBA-uddannelse og på Professionshøjskolen Absalons diplomuddannelse i ledelse. Derudover er han soloselvstændig erhvervsfilosof i StayHuman.dk, hvor han arbejder med formidling af filosofiske, etiske og eksistentielle tilgange til ledelse.
Anvend GAIS til at fremme handling og forandringer
En enkelt måling er ikke tilstrækkelig til at skabe ændringer i sig selv. Handlinger er nødvendige for at skabe forankring og forandring. GAIS giver støtte til handling og forandringer baseret på målingerne.
Både ledere og medarbejdere får adgang til specifikke værktøjer og guides. GAIS Handlinger gør det nemt at starte, følge op og få overblik over de handlinger og indsatser, der udføres.
