Kender du det følelsen af at lave et stykke arbejde, der ikke rigtig fører noget med sig? Arbejde, som ingen rigtig har glæde af? Så er du ikke alene. En undersøgelse fra Videncenter for God Arbejdslyst dokumenterer, at de fleste af os ind imellem udfører såkaldt pseudoarbejde. Faktisk mere end ni ud af ti af os (93 procent).
Sidste temaudgivelse i rækken
Videncenter for God Arbejdslysts analysemodel består af syv faktorer med særlig betydning for arbejdslysten. Det er mening, mestring, medbestemmelse, balance, ledelse, resultater og kolleger. Det er denne forskningsmodel, der ligger til grund for GAIS´ spørgeramme.
Siden 2016 har Videncenter for God Arbejdslyst udgivet særlige tema-publikationer, hvor man er dykket ned i specifikt én af de syv arbejdslystfaktorer. Rapporten Bæredygtige resultater – på sporet af et væredygtigt arbejdsliv er den sidste i rækken.
Du kan læse følgende andre blogindlæg på baggrund af rapporten:
Ser rigtigt ud men skaber ingen værdi
Pseudoarbejde er arbejde, der udgiver sig for at være rigtigt arbejde, men i virkeligheden ikke er det. På overfladen har pseudoarbejdet alle det rigtige arbejdes ydre kvaliteter, hvor man fremstår både travl, vigtig og uundværlig. Men i virkeligheden kommer der ikke noget brugbart resultat, og arbejdet skaber ingen reel værdi for hverken virksomhed eller omverden.
Sådan beskrives pseudoarbejde af antropologen Dennis Nørmark, der sammen med forfatteren Anders Fogh Jensen har skrevet bogen: Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting.
Ikke det samme som kedeligt arbejde
Man må ikke forveksle pseudoarbejde med kedeligt arbejde. Mange af os har formentligt mindre spændende og måske endda kedelige arbejdsopgaver, som rent faktisk skal løses, fordi det har betydning for både virksomhed og kunder. Hvis du ikke udfører det kedelige arbejde, kommer det til at mangle. Det skaber altså værdi. Modsat med pseudoarbejde – det er fuldstændigt ligegyldigt, om det bliver lavet eller ej, for det skaber ingen værdi for nogen.
Fra meget lidt til over 37 timer om måneden
Mange af os udfører ifølge undersøgelsen heldigvis kun pseudoarbejde i begrænset omfang.
Blandt dem, der oplever at lave pseudoarbejde, angiver godt tre ud af fire (76 procent), at de bruger op til ti timer om måneden på arbejde, som ikke rigtigt skaber værdi for arbejdspladsen, kunderne eller kollegerne. 17 procent bruger 11-20 timer om måneden på pseudoarbejde, og syv procent bruger mere end 21 timer om måneden. Blandt dem er en der en lille andel på tre procent, der bruger over 37 timer om måneden på pseudoarbejde. Det er da urovækkende tal. Forestil dig, at tre procent af den samlede arbejdsstyrke i Danmark bruger mere end en uge om måneden på at skabe resultater, som ikke rigtigt giver nogen værdi for nogen!
Går ud over de ægte resultater og arbejdslysten
Som beskrevet i et andet blogindlæg (Vi elsker at skabe resultater – men tid og rammer mangler) viser samme undersøgelse fra Videncenter for God Arbejdslyst, at næsten fire ud af ti oplever, at de på en typisk arbejdsdag mangler tid til at kunne levere de ønskede resultater på arbejdet. På den ene side mangler vi tid til at skabe de resultater, som vi oplever som vigtige og værdifulde – og på den anden side bruger mange af os forholdsvist meget tid på at løse opgaver, der ikke skaber værdi for nogen. Det er jo dybt paradoksalt!
”Mange medarbejdere har i dag en oplevelse af, at de skal bruge en masse tid på diverse administrative processer og dokumentationskrav, som giver dem mindre tid til at løse deres kerneopgave. Og dén slags er jo hverken bæredygtigt for virksomheden eller for den enkelte medarbejder”.Dennis Nørmark, Bæredygtige resultater – på sporet af et væredygtigt arbejdsliv
Ud over det produktionstab, der ligger i at bruge tid på opgaver, der ikke skaber værdi, ligger der også tab af arbejdslyst og motivation. Som figuren ovenfor viser, er der et ganske betydelig negativ sammenhæng mellem mængden af pseudoarbejde og oplevelse af arbejdslyst. Arbejdslysten dykker kraftigt, når man har mere end 10 timers pseudoarbejde om måneden. Det er ikke overraskende. Oplevelse af mening hænger i meget høj grad sammen med arbejdslyst – og det er svært at se mening i arbejdet, hvis det, man bruger sin tid på, ikke skaber værdi – og man samtidig forsømmer det, der reelt skaber værdi, fordi man ikke har tid til det.
Nysgerrighed kan rydde op
Ifølge Dennis Nørmark kan nysgerrighed bidrage til at komme pseudoarbejdet til livs. Man bør ifølge ham ikke bare bevidstløst acceptere alle opgaver, møder osv. – blot fordi det altid har været sådan. ”Du kan jo fx prøve at lade være med at sende den rapport, som du plejer at sende hver måned, men som du ikke er helt overbevist om, hvorvidt der overhovedet er nogen, der læser. Og så holde øje med om der er nogen, der efterspørger den”, foreslår han. Eller hvis du jævnligt deltager i møder, som du inderst inde ikke oplever skaber værdi hverken for dig eller for virksomheden, så kan du nysgerrigt spørge dine kolleger, om de mon har det på samme måde.
Hvis din nysgerrighed ikke fører nogen form for lydhørhed med sig – hverken fra leder eller kolleger, kan du ifølge antropologen i sidste ende være nødsaget til at kigge dig om efter et andet job.
”Hvis du hver evig, eneste dag, går på arbejde og føler, at du laver ting, som dybest set er ligegyldige og meningsløse, kommer du simpelthen til at dø langsomt. Livet er ganske enkelt for kort til pseudoarbejde.”
Dennis Nørmark, Bæredygtige resultater – på sporet af et væredygtigt arbejdsliv
Dette blogindlæg er baseret på interview med Dennis Nørmark i rapporten Bæredygtige resultater – på sporet af et væredygtigt arbejdsliv, 2023. Dennis Nørmark er antropolog, forfatter og kommentator. Sammen med forfatteren Anders Fogh Jensen har han skrevet bestseller-bogen ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting”.
Få overblik over medarbejdertrivslen
Oplever dine kolleger også, at de udfører pseudoarbejde eller ikke ser resultater af deres arbejde? Få et overblik over, hvordan det står til med medarbejdertrivslen og indsigt i, hvor I skal sætte ind, med en GAIS trivselsmåling.
GAIS skaber den korte vej fra måling og overblik til handling, hvor hele organisationen inddrages.
