I mange virksomheder er medarbejderengagement og trivsel blevet et strategisk, målbart fokusområde – og med god grund. Med data bliver det muligt at få dybere indsigt på tværs af organisationen og sætte ind der, hvor der er brug for løft. Når trivsel og engagement løftes, har det en tydelig effekt på den enkelte og virksomheden.
Midt i denne voksende datadrevne tilgang kan der opstå en frygt for, at vi glemmer, at HR-data handler om mennesker, hvor tillid, relationer og mening er afgørende. Derfor skal der være fokus på, at datadrevet trivsel skal være en støtte med mennesker i centrum, og ikke en erstatning.
Arbejdet før og efter er båret af mennesker
Data uden dialog er som et termometer uden læge: det kan vise temperaturen, men ikke i sig selv diagnosticere,” siger Louise Kaae, der er Customer Success Specialist i GAIS, hvor hun hjælper virksomheder med at lave gode trivselsprocesser gennem en datadrevet tilgang.
Hun peger på, at trivselsdata har en kæmpe styrke i sin anonymitet og muligheder for at gå på tværs og i dybden i organisationen, men at det samtidig er vigtigt ikke at undervurdere arbejdet, der ligger både før og efter en trivselsmåling. Og denne del er i høj grad båret af mennesker, ikke systemer.
“Det handler i høj grad om at skabe kommunikation mellem mennesker. I processen før en måling skabes et godt fundament ved at kommunikere formål og proces. Efter en måling handler det om at følge op via dialog og konkrete aftaler”, siger Louise Kaae.
Vi vil gerne undgå
Overmætning af data: Hvis HR eller ledelsen drukner i data, kan det være svært at skabe handling, hvor man måler på meget, men forbedrer meget lidt. Dette vil også påvirke medarbejderne, der mister tillid, hvis data og feedback blot indsamles, men ikke handles på.
Overvågning i stedet for omsorg: Hvis der måles på mange emner, som går tæt på mennesket, kan det opleves som kontrol i stedet for støtte hos medarbejderne. Det kan være, at man fremlægger de rå data og sammenhænge mellem fx. pausetid, mailaktivitet, sygefravær, trivsel og performance uden at have skabt tillid eller et klart formål med brugen af disse data.
Mangel på menneskelig fortolkning: Data fortæller ofte, hvad der sker, men kan sjældent forklare fyldestgørende hvorfor. Derfor er samtaler og kontekst utrolig vigtige for, at der ikke opstår misforståelser eller forkerte konklusioner og quick fixes. Bidrag til dialog og kontekst kan komme fra både medarbejdere, HR og ledelse.
Uklar etik og gennemsigtighed: Hvis det er uklart for deltagerne i en måling, hvilke data der indsamles, og hvad de bruges til, kan det underminere tilliden. Særligt ved øget brug af AI og algoritmer, der drager konklusioner på data.
Datadrevet trivsel med mennesket i centrum
Trivselsmålingens rapport skal ud af skuffen og deles, så opfølgningen sker blandt mennesker. Lad dataen blive et samtalestartpunkt, der giver et fælles sprog at tale ud fra.
Anbefalinger:
- Åbn op for dialog omkring, hvad dataen viser på fx teammøder og 1:1-samtaler. Sørg for, at formålet er klart, og der er den rette tillid til stede for dialog. Lad eventuelt en neutral part eller HR facilitere dialogen.
- Definér centrale trivsels- og engagement-indikatorer, men hav klare ansvarshavere, som handler. Det kan være ledere eller HR.
- Vælg systemer og løsninger, der giver indsigter – ikke fulde konklusioner.
Det kan være et HR engagementsystem, der understøtter via anbefalinger og indsigter. - Involvér og kommuniker tydeligt.
Lad mennesker blive en del af trivselsprocesser fra start ved at forklare formål, hvordan data indsamles og bruges. Lav en procesplan klar, hvor roller, ansvar og kommunikation er planlagt. Vær åben over for medarbejdernes input, og lad dem tage medejerskab. - Træn lederne i datadrevet samtale og menneskelig ledelse.
Ledere skal kunne tolke indikatorer, tale med medarbejdere og initiere meningsfuld opfølgning – ikke kun se grafer og tal.
Værktøjer
Lad dialogen flyde
Brug GAIS Dialoghjul eller GAIS Fokuskort til at tale om de overordnede faktorer eller resultater i en trivselsmåling. Disse to værktøjer kan bruges både i teams og 1:1-samtaler og kan være med til at skabe en ramme omkring svære eller fluffy emner.
GAIS Fokuskort: finder du i både den personlige rapport og virksomhedsrapporten.
GAIS Dialoghjul: kan du downloade her.
GAIS trivselskort: samtalekort med spørgsmål til forskellige emner inden for trivsel og arbejdsmiljø.
Læs mere her.
Det oplever HR
”Samtaler med medarbejdere og ledere kan aldrig undværes. Data skaber et stærkt fundament, giver os indsigt og hjælper os med at spotte tendenser, samt peger på områder, hvor vi bør fokusere. Men data er et stykke værktøj i vores kasse, som aldrig kan erstatte den gode dialog”.
Louise Bonde, Head of HR, Bucherer
“Data hjælper os med at se mønstre – ikke mennesker. GAIS trivselsmålingerne giver os et fælles sprog for trivsel, men det er den efterfølgende dialog, der gør forskellen. Vi lytter til kommentarer, reflekterer over tallene og handler på baggrund af samtalerne.”
Sebastian Kastrup, HR Direktør, Amero
“Vi måler naturligvis medarbejdertrivsel jævnligt, men vi ser data som et udgangspunkt – ikke et facit. Den egentlige værdi ligger i dialogen, hvor vi sammen udforsker resultaterne gennem dialog. Målingerne hjælper os med at få de rette temaer frem og understøtter de samtaler, der sikrer, at mennesket forbliver i centrum.”
Stina Bonde, SVP, HR, ESG & Kommunikation, OK
“Data er et uvurderligt værktøj, når man arbejder strategisk med trivsel, men data må aldrig stå alene. I Zenegy bruger vi HR-data som et kompas – ikke som en facitliste. Tallene hjælper os med at få øje på mønstre, men det er de menneskelige samtaler, der skaber forandringen. Vi tror på, at den stærkeste trivsel opstår der, hvor teknologi understøtter nærvær.”
Mads Lyngby Olsen, CHRO, Zenegy
Skal I arbejde med trivsel?
Lad os vise jer hvordan
Book et møde med os, hvor vi kan vise jer, hvordan I kan afdække de forskellige aspekter af trivselsarbejde, arbejde med data og analyse, mens I stadig har den enkelte medarbejder i fokus.
