Kort fortalt
Trivsel på arbejdspladsen har stor betydning for både medarbejdernes velbefindende, produktivitet og engagement. Forskning viser, at høj trivsel er forbundet med færre sygedage, bedre fastholdelse og bedre økonomiske resultater.
I artiklen får du svar på:
– hvad trivsel på arbejdspladsen er, og hvorfor den er vigtig
– hvilke faktorer der har særlig indflydelse på arbejdslysten
– hvordan virksomheder kan forebygge mistrivsel og omsætte målinger til konkrete handlinger
Vigtigste pointe:
Medarbejdertrivsel er en kontinuerlig proces, der kræver løbende opfølgning, konkrete handlinger og fokus på de faktorer, der har størst betydning for medarbejdernes arbejdslyst.
Hvad er trivsel?
Trivsel på arbejdspladsen kan defineres som den overordnede tilfredshed, velvære og glæde, som den enkelte medarbejder oplever i deres arbejdsliv. Det handler om mere end bare at have det godt fysisk; det handler også om at føle sig engageret, motiveret og i stand til at udføre sit daglige arbejde på en tilfredsstillende måde.
Trivsel på arbejdspladsen hvad betyder det?
Trivsel er afgørende for at skabe succes på arbejdspladsen. Vi ved fra forskningen fra bl.a. Videncenter for God Arbejdslyst, at medarbejdere, der trives, er mere motiverede, vurderer deres helbred bedre, har færre sygedage og er nemmere at fastholde. Samtidig kan trivsel bidrage til at reducere stress, sygefravær og opsigelser. Det er derfor vigtigt for arbejdsgivere at prioritere trivsel og skabe et støttende og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan blomstre både personligt og professionelt.
Vigtigheden af trivsel på arbejdspladsen
At arbejde målrettet med at forbedre trivslen skaber succes på arbejdspladsen. Et forskningssamarbejde mellem Kraka Advisory og Videncenter for God Arbejdslyst sætter tal på:
8%
MERE PÅ BUNDLINJEN
10 points øgning af arbejdslysten (skala 0-100) er forbundet med 8 % større bundlinje.
47.6
mia. kr. i gevinst for samfundet
Den samlede samfundsøkonomiske gevinst ved en forbedring i arbejdslyst på blot ét point (skala 0-100) er 47.6 mia.
Bedre
FASTHOLDELSE I JOB
Næsten 1 ud af 5 med dårlig arbejdslyst skifter job i løbet af et halvt år.
12
FÆRRE SYGEDAGE
De med laveste arbejdslyst har i snit 12 flere sygedage årligt end dem med bedst arbejdslyst.
Kilde: Videncenter for God Arbejdslyst og Kraka Advisory, 2020-2022.
Tallene taler deres tydelige sprog, og virksomhederne bør derfor have et tydeligt incitament til at prioritere trivsel på arbejdspladsen, ikke kun af hensyn til medarbejdernes velbefindende, men også af strategiske forretningsmæssige årsager. Med GAIS spørgeskema er det nemmere end nogensinde at få og opretholde en kultur, hvor der er fokus på medarbejdertrivsel. Dette vil have positive virkninger på både livskvalitet og bundlinjen.
Hvad påvirker trivsel på arbejdspladsen?
Når den enkelte medarbejder mistrives på arbejdspladsen, kan det have en negativ indvirkning på deres fysiske og mentale sundhed. Stress, angst og depression er blot nogle af de mulige konsekvenser af langvarig mistrivsel. Det kan du læse mere om konsekvenserne af mistrivsel på Arbejdstilsynets hjemmeside.
For at forebygge dårlig trivsel og fremme et sundt arbejdsmiljø er der flere vigtige faktorer, der skal tages i betragtning. Forskning viser, at der er syv faktorer, der har en særlig indflydelse på arbejdslysten på tværs af brancher, køn, alder, uddannelsesniveau, geografi mm.
Disse faktorer er som følgende: mening, mestring, balance, resultater, ledelse, medbestemmelse og kolleger.
Hvordan forebygger man dårlig trivsel på arbejdspladsen?
Der kan være mange årsager til, at mistrivsel på arbejdspladsen opstår. Det kan fx. være manglende mestring, for store arbejdsbyrder eller kollegiale konflikter. Det er vigtigt at skabe en kultur på arbejdspladsen, hvor man har sprog for trivsel, og hvor mistrivsel på arbejdspladsen bliver håndteret. Det kræver åbenhed og tillid. Det er nemmere at forebygge, når man har fingeren på pulsen og ved, hvordan den enkelte trives, og hvad der er vigtigt for at kunne trives.
I GAIS trivselsmåling bliver der både spurgt ind til, hvad der er vigtigst for den enkeltes trivsel, og hvordan det går med de enkelte områder. Det sker ud fra et fast defineret spørgeskema, som inkluderer de ovennævnte syv faktorer, fordi vi ved fra forskningen, at de er vigtige for arbejdslysten.
Dette betyder, at I som organisation kan involvere alle parter og etablere en fælles referenceramme og sprog omkring den overordnede arbejdslyst og de syv faktorer. Samtidig giver spørgerammen mulighed for at sammenligne resultater med jeres branche eller tidligere målinger, hvilket skaber værdifulde benchmarking-muligheder, når I skal ind og forebygge dårlig trivsel.
Sparringssamtale sammen med GAIS
Få en sparringssamtale, hvor vi sammen kigger på, hvordan I kan sætte fokus på at opnå en god trivsel på arbejdspladsen. Med GAIS’ spørgeskema kan I opnå en kultur med øget medarbejdertrivsel, hvilket bidrager til produktivitet, engagement og jobtilfredshed. Vi hjælper jer med at forebygge dårlig trivsel ved at identificere vigtige faktorer og skabe handlingsplaner baseret på medarbejdernes feedback. Skab handling og forandring i trivslen med GAIS.
Trivsel på arbejdspladsen – handling og forandring
Skab handling og forandring i trivslen på arbejdspladsen. En måling alene skaber ikke forandringer. Det kræver handling og forankring. GAIS-platformen tilbyder en række værktøjer og guides, der hjælper både ledere og medarbejdere med at igangsætte målrettede indsatser baseret på målingernes resultater.
GAIS Handlinger gør det let og effektivt at omsætte den indsamlede viden til konkrete handlinger og derved opnå bedre trivsel på arbejdspladsen. Ved at analysere data og oprette målrettede handlinger, der knytter sig specifikt til identificerede udfordringer, kan man skabe reelle forandringer.
Med GAIS Handlinger kan man nemt igangsætte en handling, sætte en deadline, opdele opgaver, vælge ansvarlige og dele handlingen med relevante personer. På den måde bliver det nemmere at følge op og skabe overblik over alle igangværende og afsluttede handlinger på tværs af organisationen.
Trivsel er en kontinuerlig proces
Trivsel er ikke en enkeltstående begivenhed, men en kontinuerlig proces. Det kræver vedvarende opmærksomhed og handling for at opretholde en positiv arbejdskultur. Regelmæssige opfølgningsundersøgelser, evaluering af resultater og tilpasning af initiativer er nøglen til at sikre, at trivsel på arbejdspladsen forbliver en prioritet.
Fysisk og psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen
Et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er afgørende for medarbejdernes trivsel og produktivitet. Det er vigtigt at have fokus på et godt arbejdsmiljø og skabe rammer, der fremmer et positivt arbejdsmiljø. Læs mere om vigtigheden af et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Det fysiske arbejdsmiljø handler om de omgivelser, du arbejder i eller med. Det kan fx. være fysiske rammer som arbejdsredskaber eller kontorstolen. Eller ting, der påvirker din fysiske trivsel og sundhed, som fx. indeklima, støj, hygiejne og kemi.
Det psykiske arbejdsmiljø kan være svære at gøre konkret, men kan i høj grad også påvirke dit fysiske helbred og trivsel, hvis det ikke spiller godt. Eksempler på det psykiske arbejdsmiljø er mental belastning og stress. Som arbejdsplads er man forpligtet til at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø. Læs mere i Arbejdstilsynets bekendtgørelse lige her.
Kortlæg fysisk og psykisk arbejdsmiljø
En arbejdspladsvurdering (APV) er et effektivt redskab til at kortlægge og evaluere det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på jeres arbejdsplads.
Ved at anvende GAIS’ nemme, digitale og datadrevet APV-værktøj kan I systematisk indsamle og analysere data om medarbejdernes tilfredshed på jobbet. Et sådant værktøj kan hjælpe jer med at kortlægge forskellige faktorer, der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, såsom arbejdsbelastning, sundhed og ledelse. Ved at analysere og rapportere disse data kan I identificere områder, hvor der er behov for indsats, og udarbejde handlingsplaner, der kan bidrage til at skabe et mere tilfredsstillende arbejdsmiljø.
Prøv en brugervenlig trivselsplatform
Opret jer gratis og kom i gang
Ofte stillede spørgsmål om trivsel på arbejdspladsenSe svarene her
Hvad er forskellen på trivsel, medarbejdertilfredshed og medarbejderengagement?
Medarbejdertilfredshed handler om, hvordan medarbejderne vurderer deres arbejde og arbejdsplads.
Trivsel er et bredere begreb og handler om, hvordan medarbejderne har det og fungerer fagligt, socialt og mentalt i arbejdslivet.
Medarbejderengagement handler derimod om motivation, involvering og tilknytning til både arbejdet og organisationen.
Læs mere om forskellene i blogindlægget: Medarbejdertilfredshed er et vigtigt signal - men det kan ikke stå alene
Hvor ofte bør man måle medarbejdertrivsel?
Det afhænger af organisationens behov og ressourcer. Det kan være en fordel at måle trivslen flere gange om året og løbende følge udviklingen, så trivselsarbejdet ikke bliver et årligt projekt.
Samtidig skal der være tid og ressourcer til at følge op på målingerne, så medarbejderne ikke oplever, at de svarer forgæves.
Måler I meget ofte, fx ugentligt eller månedligt, skal I også være opmærksomme på survey fatigue, hvor medarbejderne bliver trætte af at besvare målinger, og svarprocenten kan falde.
I kan desuden variere mellem forskellige målingstyper, fx en overordnet GAIS trivselsmåling, APV eller målinger med fokus på bestemte temaer som ledelse, arbejdslivsbalance eller neurodiversitet.
I GAIS vælger I selv, hvor ofte I vil måle, og I kan nemt ændre frekvensen efter behov.
Hvilken betydning har ledelsen for medarbejdernes trivsel?
Ledelse er en af de syv faktorer, der har en særlig betydning for arbejdslysten.
Den nærmeste leder har blandt andet en vigtig rolle i at være i løbende dialog om trivsel, håndtere feedback konstruktivt og følge op på målinger med konkrete handlinger og initiativer. En god og tillidsfuld relation til lederen har også betydning for arbejdslysten.
Hvordan hænger psykologisk tryghed og trivsel sammen?
Psykologisk tryghed styrker trivslen ved at skabe et arbejdsklima, hvor medarbejderne føler sig respekteret og tør stille spørgsmål, komme med idéer og tale åbent om problemer og uenigheder.
Hvad er forskellen på en APV og en trivselsmåling?
Hvem har ansvaret for trivsel på arbejdspladsen?
Trivsel på arbejdspladsen er et fælles ansvar.
Medarbejdere, grupper, ledere og organisationen har forskellige roller og ansvar i trivselsarbejdet.
Medarbejderen bidrager til egen og fælles trivsel, gruppen tager medansvar for, at kollegerne trives, lederne følger op og skaber handling, mens organisationen sætter retning og rammer for trivselsarbejdet.
