Kraka og Krifas Videncenter for God Arbejdslyst har med rapporten Trivsel betaler sig – en undersøgelse af værdien af god arbejdslyst dokumenteret i en dansk kontekst, at medarbejdernes arbejdslyst har en direkte betydning for virksomhedernes bundlinje. Kort sagt: Trivsel betaler sig!
Der bør derfor være et stærkt incitament for virksomheder i et vedvarende trivselsfokus – ikke bare af menneskelige, men også af forretningsstrategiske grunde. Med GAIS til rådighed kan det ikke blive nemmere at komme i gang med og fastholde fokus på at arbejde målrettet med arbejdslysten – til gavn for både livskvalitet og bundlinje.
I dette blogindlæg fokuserer vi på, hvad god arbejdslyst helt overordnet er værd i kroner og øre for den enkelte dansker. I senere blogs kommer vi ind på, hvad undersøgelsen viser om sammenhænge mellem arbejdslyst, sygefravær, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
Arbejdslysten i kroner og øre
Fra God Arbejdslyst Indeks ved vi, at en stigning i arbejdslysten medfører en stigning i livskvaliteten. Det nye er, at der nu er kommet tal på, hvor stor en lønstigning, der skal til for at opnå den samme stigning i livstilfredshed. Det tal er 155.000 kr.om året efter skat.
Lad os beskrive det med et eksempel. Sofie og Søren havde for et år tilbage det samme niveau af arbejdslyst og livstilfredshed. Sofie tager en GAIS-måling, der viser, at hendes arbejdslyst er steget med 10 point siden seneste måling. Det påvirker hendes livstilfredshed positivt. Sørens arbejdslyst er den samme som året før.
Det, undersøgelsen sætter værdi på, er hvad Søren skal have ekstra i lønningsposen for at opnå samme stigning i livstilfredsheden som Sofie – hvis vi kigger på lønnen isoleret set. Og det tal er 155.000 kr. En stigning i arbejdslysten på 10 point er altså 155.000 kr. værd.
Undersøgelsen sammenligner altså arbejdslystens betydning for livstilfredshed med lønindkomstens betydning for livstilfredshed. Der ligger anerkendte beregningsmodeller bag resultatet – læs mere om det i faktaboksen og i rapporten.
Dyrt at se bort fra arbejdslysten
Det er en understregning af, at arbejdslyst ikke er en luftig størrelse, man som virksomhed kan forholde sig til, hvis der er tid og overskud til det. Arbejdslysten har en helt konkret betydning for medarbejdernes livstilfredshed og motivation. Der skal rigtig mange penge op af lommen hos virksomhederne, hvis de skal kompensere for manglende arbejdslyst.
Det betyder selvfølgelig ikke, at virksomheder med høj arbejdslyst kan sætte lønnen ned med 155.000 kr. Men det betyder, at arbejdslyst har en meget konkret værdi for virksomheden.
Fakta om undersøgelsen
- Rapporten “Trivsel betaler sig – en undersøgelse af værdien af god arbejdslyst”, bygger på en undersøgelse blandt 4500 danske lønmodtagere foretaget i 2019.
- Undersøgelsen er fortaget i samarbejde mellem tænketanken Kraka, Krifas Videncenter for God Arbejdslyst og Danmarks Statistik.
- Værdiansættelsen af arbejdslysten og de syv faktorer er baseret på en kompliceret regressionsmodel, der inddrager andre kontrolvariable, som kan tænkes at påvirke livstilfredshed – fx alder, uddannelse og civilstand. Respondenterne er altså IKKE blevet bedt om direkte at sætte kroner og øre på deres arbejdslyst.
- Beregningsmodellen er kendt fra økonomisk forskning. Den benyttes til at sætte økonomisk værdi på nogle ting, der har indflydelse på folks liv, men som er svære at måle på. Det kan fx. være klima-angst, støj eller sociale relationer.
Den kontante værdi af syv faktorer
Udover værdien på den samlede arbejdslyst afdækker undersøgelsen også værdien af de syv faktorer, som GAIS måler på. Den er beregnet ud fra, at vi fra God Arbejdslyst Indeks kender de enkeltes faktorers effekt på arbejdslysten.
Ser vi på den økonomiske værdi af de enkelte faktorer, er det mening, der ligger i top. Mening er også den faktor, der har størst effekt på arbejdslysten. Så på den måde overrasker det ikke, at det har en kontant værdi på hele 35.000 kr. for en gennemsnitlig medarbejder at få forbedret oplevelsen af mening i arbejdet med 10 point. Tilsvarende svarer en stigning i de øvrige arbejdslystfaktorer til stigninger i lønindkomsten på mellem 10.000 og 30.000 kr. pr. faktor.
Der kan altså være rigtig god mening i at arbejde individuelt med de forskellige faktorer, der bidrager til arbejdslysten. Ikke for at reducere lønomkostninger – men fordi de enkelte faktorer bidrager til at motivere og fastholde medarbejdere. Og det er dyrt at lade være.
Identificér styrker og svagheder med GAIS
GAIS bygger på præcis det samme rammeværk som God Arbejdslyst Indeks og kan derfor bruges direkte til at identificere virksomhedens styrker og svagheder i forhold til arbejdslysten og de syv faktorer. GAIS hjælper både til at skabe overblik og til at prioritere og igangsætte indsatser. På den måde kan GAIS være en meget konkret hjælp til både at kickstarte og fastholde et målrettet trivselsfokus – et trivselsfokus, der betaler sig!
