Løft arbejdslysten og sænk sygefraværet

Medarbejdere med god arbejdslyst har et bedre helbred. Se, hvor mange sygedage, du undgår, når medarbejdernes arbejdslyst stiger.
Løft arbejdslysten og sænk sygefraværet

Hvis dine medarbejdere har høj arbejdslyst, vil de med stor sandsynlighed vurdere deres helbred markant bedre og deres stressniveau markant lavere, end medarbejdere med lav arbejdslyst. Og hvis deres arbejdslyst stiger, vil antallet af sygedage falde med 2 om året.

Sammenhænge som disse taler deres eget sprog. Det må være et tydeligt incitament for at tage arbejdslysten alvorligt – ikke kun for medarbejdernes egen skyld men også for som arbejdsplads at forebygge sygemeldinger og tabt arbejdskraft. 

Sammenhæng mellem arbejdslyst og helbred

Rapporten Trivsel betaler sig bringer i dansk kontekst betydelig viden om sammenhænge mellem arbejdslyst og helbred. Det er den første undersøgelse, der i så detaljeret grad analyserer arbejdslystens faktorers betydning for danske medarbejderes helbred. Rapporten er lavet af tænketanken Kraka og Krifas Videncenter for God Arbejdslyst.

Fakta om rapporten

Rapporten “Trivsel betaler sig – en undersøgelse af værdien af god arbejdslyst”, undersøger tre overordnede temaer:

I tre blogindlæg behandler vi de tre temaer. Dette er blogindlæg nr. tre ud af tre.

En stigning i arbejdslysten giver to færre sygedage

Arbejdslyst kan aflæses direkte i sygestatistikkerne. Lad os illustrere undersøgelsens resultat med et eksempel:

Et team i en organisation har en gennemsnitlig arbejdslyst på 70 ud af 100 point. Medarbejderne i teamet har i gennemsnit fem sygedage om året. Teamet arbejder nu målrettet på at skabe en bedre trivselskultur, og det lykkes. Året efter viser deres GAIS-måling, at arbejdslysten er steget med 10 point i teamet. Det fede er, at sygefraværet samtidig er faldet med gennemsnit to dage om året pr. medarbejder. 

En stigning i arbejdslysten på 10 point betyder altså gennemsnitligt et fald på to sygedage om året. Det er til at tage og føle på!

Arbejdslyst og eget helbred
Figuren angiver gennemsnitlig arbejdslyst fordelt på selvvurderet tilfredshed med helbred. Arbejdslysten er målt på en 100-punktsskala.

Mere tilfredse med helbredet

Medarbejdere, der er meget tilfredse med eget helbred, har i gennemsnit 17 point højere arbejdslyst, end medarbejdere, der er utilfredse med deres helbredstilstand. Om det er arbejdslysten, der påvirker helbredet i positiv retning – eller omvendt – er svært at sige, men grafen nedenfor viser en tydelig sammenhæng.

Krakas beregninger viser, at det i særlig grad er faktoren balance, der har betydning for medarbejdernes helbred. Det giver umiddelbart god mening. God balance mellem arbejdsliv og privatliv kan være med til at forebygge stressrelaterede sygdomme og psykisk pres. Et andet aspekt af balancefaktoren, der handler om at have tid nok til at løse sine arbejdsopgaver, hænger også meget sandsynligt sammen med forebyggelse af både arbejdsulykker og stress. 

Høj arbejdslyst betyder lavest stressniveau

Endelig er det tydeligt, at der er klar sammenhæng mellem arbejdslyst og stress. Medarbejdere med en lav grad af stress har en markant højere arbejdslyst end dem, der oplever høj grad af stress.

Figuren angiver gennemsnitlig arbejdslyst fordelt på selvvurderet tilfredshed med helbred. Arbejdslysten er målt på en 100-punktsskala.

Forebyg med GAIS

Alle disse tal bekræfter, at en effektiv vej til at mindske og forebygge sygefravær og stress kan være målrettet trivselsarbejde. Og det gælder ikke kun, hvor arbejdslysten er lav. Der er lige så store fortjenester at hente, hvor det i udgangspunktet går godt, men hvor arbejdslysten kan hæves yderligere.

GAIS hjælper med at holde fokus på trivselsarbejdet – både når det går godt, og når det går skidt. Med en fast rytme af gentagne trivselsmålinger kan man i tide opdage, hvis det går den forkerte vej – og sætte ind, før medarbejdere bliver ramt af stress eller arbejdsrelateret sygdom. 

Rapporten:  “Trivsel betaler sig – en undersøgelse om værdien af god arbejdslyst” kan downloades i sin helhed her

Fakta om undersøgelsen bag rapporten

  • Undersøgelsen er foretaget blandt 4500 danske lønmodtagere  i 2019. 
  • Undersøgelsen er et samarbejde mellem tænketanken Kraka, Krifas Videncenter for God Arbejdslyst og Danmarks Statistik.  
  • I undersøgelsen er respondenterne blevet bedt om at vurdere deres helbred på tre parametre (subjektive helbredsmål): 
    • subjektiv tilfredshed med helbred
    • antal sygedage i løbet af de seneste seks måneder
    • deres stressniveau 
  • Der er lavet en regressionsanalyse for helbred, hvor man undersøger sammenhængen mellem niveauet af arbejdslysten og de syv faktorer med deltagernes selvvurderede helbred målt på de tre parametre.  

Tag en snak om arbejdslysten
med dialoghjulet

Vær bevidst om, hvad påvirker arbejdsglæden. Dialog er nøglen til at støtte hinanden, både ved succes og udfordringer.

Brug GAIS Dialoghjulet i 1:1-samtaler, teamsnak og med ledelsen for at løfte arbejdsglæden og mindske sygefravær.

Hent dit gratis dialoghjul ved at udfylde formularen nedenfor. Lad os skabe gode samtaler om trivsel på arbejdet!

Andre artikler om samme emne

Arbejdslyst gør samfundet rigere

Arbejdslyst gør samfundet bedre og rigere

God arbejdslyst er godt samfundssind! Ny rapport viser, at løfter vi arbejdslysten i Danmark med 1 point, er gevinsten for samfundsøkonomien 47,6 mia. kr. om året.

Værdien af arbejdslyst i kroner og øre

Værdien af arbejdslyst i kroner og øre

Det er nu dokumenteret, at der kan være betydelige gevinster for virksomheder ved at investere i trivsel. Ny undersøgelse sætter nemlig konkrete tal på arbejdslysten.