Løft arbejdslysten og sænk sygefraværet | GAIS

Løft arbejdslysten og sænk sygefraværet

Af Gitte Krogh Nørgaard,
Senior Consultant, GAIS

Medarbejdere med god arbejdslyst har et bedre helbred. Se, hvor mange sygedage, du undgår, når medarbejdernes arbejdslyst stiger.  

Hvis dine medarbejdere har høj arbejdslyst, vil de med stor sandsynlighed vurdere deres helbred markant bedre og deres stressniveau markant lavere, end medarbejdere med lav arbejdslyst. Og hvis deres arbejdslyst stiger, vil antallet af sygedage falde med 2 om året.  

Sammenhænge som disse taler deres eget sprog. Det må være et tydeligt incitament for at tage arbejdslysten alvorligt – ikke kun for medarbejdernes egen skyld men også for som arbejdsplads at forebygge sygemeldinger og tabt arbejdskraft. 

Sammenhæng mellem arbejdslyst og helbred
Rapporten Trivsel betaler sig bringer i dansk kontekst betydelig viden om sammenhænge mellem arbejdslyst og helbred. Det er den første undersøgelse, der i så detaljeret grad analyserer arbejdslystens faktorers betydning for danske medarbejderes helbred. Rapporten er lavet af tænketanken Kraka og Krifas Videncenter for God Arbejdslyst.

En stigning i arbejdslysten giver to færre sygedage
Arbejdslyst kan aflæses direkte i sygestatistikkerne. Lad os illustrere undersøgelsens resultat med et eksempel:

Et team i en organisation har en gennemsnitlig arbejdslyst på 70 ud af 100 point. Medarbejderne i teamet har i gennemsnit fem sygedage om året. Teamet arbejder nu målrettet på at skabe en bedre trivselskultur, og det lykkes. Året efter viser deres GAIS-måling, at arbejdslysten er steget med 10 point i teamet. Det fede er, at sygefraværet samtidig er faldet med gennemsnit to dage om året pr. medarbejder. 

En stigning i arbejdslysten på 10 point betyder altså gennemsnitligt et fald på to sygedage om året. Det er til at tage og føle på!

 

Figuren angiver gennemsnitlig arbejdslyst fordelt på selvvurderet tilfredshed med helbred. Arbejdslysten er målt på en 100-punktsskala.

Mere tilfredse med helbredet
Medarbejdere, der er meget tilfredse med eget helbred, har i gennemsnit 17 point højere arbejdslyst, end medarbejdere, der er utilfredse med deres helbredstilstand. Om det er arbejdslysten, der påvirker helbredet i positiv retning – eller omvendt – er svært at sige, men grafen nedenfor viser en tydelig sammenhæng.

Krakas beregninger viser, at det i særlig grad er faktoren balance, der har betydning for medarbejdernes helbred. Det giver umiddelbart god mening. God balance mellem arbejdsliv og privatliv kan være med til at forebygge stressrelaterede sygdomme og psykisk pres. Et andet aspekt af balancefaktoren, der handler om at have tid nok til at løse sine arbejdsopgaver, hænger også meget sandsynligt sammen med forebyggelse af både arbejdsulykker og stress. 

Høj arbejdslyst betyder lavest stressniveau
Endelig er det tydeligt, at der er klar sammenhæng mellem arbejdslyst og stress. Medarbejdere med en lav grad af stress har en markant højere arbejdslyst end dem, der oplever høj grad af stress.

Forebyg med GAIS
Alle disse tal bekræfter, at en effektiv vej til at mindske og forebygge sygefravær og stress kan være målrettet trivselsarbejde. Og det gælder ikke kun, hvor arbejdslysten er lav. Der er lige så store fortjenester at hente, hvor det i udgangspunktet går godt, men hvor arbejdslysten kan hæves yderligere.

GAIS hjælper med at holde fokus på trivselsarbejdet – både når det går godt, og når det går skidt. Med en fast rytme af gentagne trivselsmålinger kan man i tide opdage, hvis det går den forkerte vej – og sætte ind, før medarbejdere bliver ramt af stress eller arbejdsrelateret sygdom. 

Rapporten:  “Trivsel betaler sig – en undersøgelse om værdien af god arbejdslyst” kan downloades i sin helhed her