Arbejdslyst gør samfundet bedre og rigere - GAIS

Arbejdslyst gør samfundet bedre og rigere

God arbejdslyst er godt samfundssind! Ny rapport viser, at løfter vi arbejdslysten i Danmark med 1 point, er gevinsten for samfundsøkonomien 47,6 mia. kr. om året. 

Af Gitte Krogh Nørgaard, Senior Consultant, GAIS 

 

God arbejdslyst! Vi kender det som en hilsen med et ønske om en god arbejdsdag. Men perspektivet er langt større end det. Arbejdslysten er stærkt forbundet med det enkelte menneskes livstilfredshed, med virksomhedernes produktivitet og bundlinje – og helt op på makroniveau for samfundsøkonomien

Kraka Advisory og Krifas Videncenter for God Arbejdslyst har i tidligere rapporter dokumenteret den økonomiske gevinst af god arbejdslyst for individer og virksomheder. I den nye rapport, “Arbejdslyst gavner samfundsøkonomien” sættes spot på det enorme samfundsøkonomiske potentiale, der ligger i at højne danskernes arbejdslyst. 

 

Kæmpestort potentiale for samfundsøkonomien

En gevinst på 47,6 mia.kr. om året ved at hæve arbejdslysten med 1 point på en skala fra 0-100. Det er et svimlende tal, der viser det uforløste potentiale i at arbejde seriøst og målrettet med trivsel.

Samfundsøkonomiske gevinster dækker over en række forskellige områder. Figuren herunder viser, hvordan gevinsten er fordelt mellem disse.

Kilde: Kraka Advisory og Videncenter for God Arbejdslyst, Arbejdslyst gør samfundet rigere, p.9

 

Arbejdslystens værdi for de ansatte: Fra God Arbejdslyst Indeks ved vi, at en stigning i arbejdslysten medfører en stigning i livskvaliteten. Men arbejdslystens værdi i kroner og øre for den enkelte medarbejder kan også beregnes. Det tal er ifølge Kraka Advisory 15.700 kr. pr. medarbejder for 1 points stigning i arbejdslysten. Samlet set udgør det 36.04 mia. kr. 

 

Produktivitetsgevinst: Medarbejdere med højere arbejdslyst er mere produktive, fx er de mindre tilbøjelige til at blive syge eller skifte job. Gevinsten gør sig gældende i både den private sektor (7,4 mia. kr.) og i den offentlige (3,2 mia. kr.).

 

Gevinster ved senere tilbagetrækning: Mennesker med høj arbejdslyst bliver længere på arbejdsmarkedet .Samfundsgevinsten på 1,01 mia. kr. svarer til den ekstra værdi, de skaber i den ekstra tid på arbejdsmarkedet. 

 

Fald i sundhedsomkostninger: Mennesker med høj arbejdslyst har et mindre forbrug af sundhedsydelser. Samlet for alle danske ansatte svarer denne effekt til et potentiale på 20 mio. kr. for ét point bedre arbejdslyst.

 

Også gevinst for de offentlige finanser

Også de offentlige finanser har gavn af øget arbejdslyst. Faktisk flyder der flere penge til eller færre penge fra den offentlige sektor til en værdi af 2,6 mia.kr., når arbejdslysten øges med ét point. Læs meget mere om gevinsten for de offentlige finanser og samfundsøkonomien som helhed i rapporten

 

Ikke nødvendigvis let – men vigtigt

Heldigvis har danskerne et ret højt niveau af arbejdslyst. At øge arbejdslysten med ét point gennemsnitligt for alle er ikke nødvendigvis en let opgave, da udgangspunktet mange steder er højt. Men der er ingen tvivl om, at der er et kæmpe potentiale her – og at arbejdspladsers arbejde med trivsel både gavner egen bundlinje, medarbejdernes livstilfredshed og samfundsøkonomien. 

 

Øg arbejdslysten med trivselsmålinger

Der er altså mange gode grunde til som arbejdsplads at arbejde fokuseret med arbejdslysten. Spørgsmålet er hvordan? Med GAIS som trivselsplatform er det nemt både at etablere og fastholde fokus på trivsel. Alle involverede – både HR, ledere og den enkelte medarbejdere – får redskaber til at forstå og arbejde med på egen og den samlede trivsel. 

Arbejdslyst skabes sammen, og arbejdslyst gavner alle – den enkelte, virksomheden og samfundet.

 

Sådan beregnes samfundsværdien af øget arbejdslyst

I rapporten beregnes den samlede samfundsøkonomiske værdi af bedre arbejdslyst

ved at værdisætte de sammenhænge, der er fundet i de to tidligere

rapporter fra Videncenter for God Arbejdslyst og Kraka Advisory set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv.
På den måde går man fra at finde værdien for den enkelte ansatte eller virksomhed til at finde værdien for hele samfundet, og hvordan denne værdi påvirker de offentlige

finanser.
Til dette bruges i standard enhedsomkostninger og ekstrapoleringsmetoder fra den økonomiske litteratur. 

Undersøgelserne er baseret på arbejdslystmålinger fra en repræsentativ survey blandt 4.500 danske ansatte, som blev indsamlet af Kraka og Videncenter for God Arbejdslyst i 2019. Denne survey er kombineret med data fra Danmarks Statistiks registre, hvilket giver mulighed for

at følge ansattes forbrug af sundhedsydelser over tid.

Nysgerrig på de præcise beregningsmetoder? Læs hele rapporten her.