Der er ikke meget, der er overladt til tilfældighederne, når man arbejder i finanssektoren. Sektoren er i høj grad præget af stor lovgivningsmæssig regulering, som definerer den måde, man arbejder på.
Alligevel – eller måske derfor – har rammerne for arbejdet og trivsel været et særligt strategisk fokus hos Middelfart Sparekasse i flere årtier. Denne indsats har resulteret i priser for godt arbejdsmiljø og stærke resultater i trivselsmålinger.
“Det er en del af vores DNA, at vi bruger mange ressourcer på at skabe en god arbejdsplads. “Et stærkt fællesskab, der bygger på tillid, åbenhed og ikke mindst ordentlighed, er fundamentet for at skabe et godt arbejdsmiljø,” siger HR-direktør i Middelfart Sparekasse, Helle Lund Gregersen.
Når det kommer til at have fokus på den vigtige balance i arbejdslivet, så er udgangspunktet at se kollegerne som hele mennesker, der påvirkes af mange faktorer. Arbejdsmæssigt såvel som privat.
“Vi kan ikke adskille disse faktorer, og udgangspunktet er altid, hvad den enkelte medarbejder har behov for. Der kan være stor forskel fra person til person, og det skal vi som organisation kunne rumme og agere ud fra,” supplerer hun.
Om Middelfart Sparekasse
Middelfart Sparekasse er flere gange blevet kåret som en rigtig god arbejdsplads og har længe gået foran på trivselsområdet i deres branche. Sparekassen tæller i dag omkring 450 ansatte.
Fleksibilitet – et gensidigt fokus
Hos Middelfart Sparekasse mærker man en stigende efterspørgsel på fleksibilitet i arbejdslivet. Det kan være ønsker om orlov, deltid, hjemmearbejde eller omfordeling af arbejdstiden, så den ligger på andre tidspunkter.
“Generelt har vi ingen grænse for, hvor langt vi vil gå i forhold til fleksibilitet. Det er noget, vi forholder os til fra gang til gang. Vi vil gøre meget for at imødekomme behov og ønsker, så længe det ikke går ud over driften eller de øvrige kollegers trivsel. “Vi er efterhånden en stor virksomhed, og det betyder, at vi også har en større fleksibilitet i forhold til at omfordele opgaver i en kortere periode,” siger Helle Lund Gregersen.
Hun beskriver fleksibiliteten som dobbeltsidig størrelse. Der kan være situationer, hvor det er naturligt, at det er medarbejderen, der udviser fleksibilitet. Det kunne eksempelvis være over for en enkelt kollegas nedgang i arbejdstid, hvor de øvrige kolleger viser fleksibilitet i forhold til at rokere om på nogle arbejdsopgaver.
“Vi oplever ligeledes, at vores kundeadfærd ændrer sig, og vores kunder i højere grad forventer, at vi er til stede uden for normal 8-16 arbejdstid. Det vil fremover kræve, at vores medarbejdere har fleksibiliteten til at omfordele arbejdstiden,” forklarer Helle Lund Gregersen
Nye vaner både dag og nat
I 2022 viste en intern måling, at næsten en tredjedel af medarbejderne sov for lidt eller dårligt. Forskning understreger, at søvn er afgørende for trivsel. Søvnen forbedrer immunforsvaret, styrker hukommelsen og kreativiteten og er med til at forebygge stress, angst og depression. Alligevel viser undersøgelser, at vi inden for de seneste 20 år er begyndt at sove mindre.*
“At knap en tredjedel af vores medarbejdere sov dårligt stemmer overens med danskerne generelt, dog er det alligevel et højt tal. Vi besluttede derfor, at vi ville give vores medarbejdere de bedste forudsætninger for at få en bedre søvn,” fortæller Helle Lund Gregersen.
Sparekassen tilbød sine medarbejdere at komme et internatkursus, hvor der var fokus på at forbedre søvnen med viden om bl.a. søvnmønstre og søvnstadier og værktøjer til at forbedre søvnen.
“Stort set alle medarbejdere har arbejdet aktivt med søvnen. Målsætningen var, at færre medarbejdere skal opleve dårlig søvn. Vi gør os ikke urealistiske forhåbninger om at nedbringe tallet til nul, men vi har en målsætning om, at det skal nedbringes – gerne til 15-20 procent,” fortæller Helle Gregersen.
Pausekultur i praksis
Søvn blev en del af et strategisk fokus på tværs af hele arbejdspladsen, hvor der med overskriften mental sundhed også var fokus på fordybelsestid, pauser og gode arbejdsvaner.
“Vi har fået redskaber til, hvordan vi styrker vores fokus og fordybelse samtidig med, at vi bliver bedre til at holde de vigtige hjernepauser. Det er vigtigt, at vi holder hjernen i god form hele livet,” fortæller Helle Lund Gregersen.
Arbejdet med at indlægge pauser er der blevet arbejdet med i de enkelte afdelinger, hvor pauserne har taget form på forskellige måder. Nogle har daglige rutiner med gymnastik, andre har faste daglige korte gåture, mens andre løser puslespil.
“Det er ikke så væsentligt, hvad vi gør, men at vi gør noget. Det er vigtigt, at medarbejderne føler, at det er legitimt at tage en pause, og her er vores ledere en vigtig del for at få det til at leve. Arbejdet med gode arbejdsvaner er den svære del, og det arbejde fortsætter i de kommende år. Vi har lagt et godt fundament, og nu skal vi sikre, at vanerne fastholdes.”
Forventningsafstemning på tværs af generationer
Medarbejderes forventninger til egen arbejdsindsats udfordrer ofte balancen i arbejdslivet. Det har en større undersøgelse fra Videncenter for God Arbejdslyst* vist. Her svarede hver fjerde dansker, at de føler sig presset af egne forventninger. Værst ser det ud for de unge i alderen 18-24 år, hvor tallet var 28 procent.
*Kilder:
1. Psykiatrifonden
2. God Arbejdslyst Indeks nr. 11, 2022, Videncenter for God Arbejdslyst og Epinion.
Skal arbejde I med trivsel?
Lad os vise jer hvordan
Book et møde med os, hvor vi kan vise jer, hvordan I kan afdække de forskellige aspekter af trivselsarbejde.
