GAIS og Garuda samarbejder om at skabe nemme, helhedsorienterede løsninger for HR og ledere, der ønsker at se høj effekt af deres trivselsindsats og udvikling af arbejdspladsen.
Mens GAIS svarer på, hvordan vi som virksomhed har det, og hvad der påvirker trivsel og engagement her og nu, leverer Garuda de konkrete værktøjer, der kan løfte trivslen via bedre ledelse og teamdynamikker. Sammen giver værktøjerne derfor både indsigt og handlemuligheder til at skabe sunde og bæredygtige arbejdspladser, hvor menneskers trivsel og udvikling er i fokus.
“Vi kan se på vores fælles kunder, at der er store synergier mellem de to værktøjer. GAIS er fantastisk til at sætte en finger på, hvor der skal gøres en indsats, og Garuda leverer værktøjerne, der kan løfte den enkelte leders selvforståelse og skabe eller genskabe de ønskede team-dynamikker, siger Gert H.N. Laursen, adm. direktør hos Garuda.
Han uddyber:
“For er det en leder, der har behov for at kigge lidt indad og øge selvforståelsen? Eller er det teamet, der skal styrke forståelse af de gensidige afhængigheder og forskelle, der giver de bedste team-dynamikker? Eller er det måske samspillet mellem leder og team? I stedet for mavefornemmelser får lederne konkrete indsigter og handlemuligheder via de to værktøjskasser.”
HR-værktøjerne hos både GAIS og Garuda har en datadrevet tilgang, men bruges i høj grad som udgangspunkt for dialog.
“En trivselsmåling kan opfange faldende trivsel tidligt og give vigtige indsigter i arbejdsmiljø og motivation gennem medarbejdernes feedback. Men uden handling får en medarbejdermåling sjældent stor værdi. Der er brug for handling. Det er imponerende at se, hvordan virksomheder får lagt flere lag på målingens indsigter gennem Garudas forskellige værktøjer,” siger Jonas Skytte Madsen, CEO i GAIS.
Eksempler på Garuda og GAIS i fælles styrke
Hos en virksomhed A får man indsigt i, hvordan medarbejderne oplever deres ledere, og hvordan det påvirker trivsel og motivation. Garudas værktøjer kan bruges til at arbejde videre med lederne, fx ved at profilere lederens kommunikation og beslutningstil. På den måde bliver feedback til konkret lederudvikling.
Hos virksomhed B kan man i trivselsmålingen se, at kollegaskabet er udfordret både fagligt og sociale. Her kan en teamprofil fra Garuda hjælpe med bedre at forstå kollegaprofilers forskelle og styrker og være med til at forebygge konflikter.
Carl Ras og Middelfart Sparekasse – fra indsigt til handling
Hos engrosvirksomheden Carl Ras arbejder man målrettet med at forbedre trivsel, motivation og udvikling af medarbejdere.
De bruger GAIS’ medarbejdermålinger til jævnligt at få feedback fra deres 450 medarbejdere og klare indsigter i trivsel og arbejdsmiljø. Samtidig bruger de Garudas brede palette af værktøjer til alt lige fra rekruttering til udvikling af ledere, medarbejdere og teams.
For Carl Ras er der en tydelig styrke i at lade GAIS og Garudas værktøjer støtte op om hinanden i deres processer:
”Når vi har gennemført vores GAIS-målinger på trivsel og lederskab, så skal alle afdelingsledere i samarbejde med deres team opsætte handlingsplaner og aktiviteter, der kan være med til at løfte de udfordringer teamet eller lederen oplever,” fortæller Steen Demskov, der er HR-chef i Carl Ras.
Det er netop i denne proces med at opsætte handlingsplaner og aktiviteter, at Garudas værktøjer kommer i spil:
“Det kan være ved hjælp af Garudas FokusProfil workshops, som faciliteres af os fra HR sammen med teamet og lederne. Eller det kan også være 1:1 coaching med ledere, som oplever udfordringer. Her vil det være med udgangspunkt i en KompetenceProfil af lederen og efterfølgende coachingsamtaler,” forklarer Steen Demskov.
Hos Middelfart Sparekasse bruger man også både GAIS-målinger og Garudas værktøjer til at skabe en fokuseret indsats i et stærkt arbejdsmiljø, hvor deres 570 medarbejdere og ledere trives og udvikles.
“På tværs af værktøjer vil vi kunne finde sammenhænge mellem profiler, arbejdsformål, tilfredshed og trivsel på afdelingsniveau. Indsigter, som kan gøre det nemmere at prioritere og konkretisere indsatser, der skal fastholde og styrke den gode trivsel, vi har i Middelfart Sparekasse” siger Michael Lindgaard Hedemann, HR-chef i Middelfart Sparekasse.
Om Garuda
Garuda er en dansk HR-virksomhed med over 40 års historik. Garuda laver personprofiler og testværktøjer til rekrutteringsprocesser og jobpromovering, samt HR-consulting.
Garudas vision er at skabe “balance i og mellem mennesker” via en videnskabelig tilgang til udvikling af værktøjer og consulting. Garudas styrke er en menneskelig, nuanceret tilgang til HR, hvor åbenhed, relationer og fælles forståelse er i centrum.
Læs mere om Garuda her.
Bedre handlekraft til HR
Når GAIS og Garuda bruges i sammenhæng, får organisationen mere indsigt og handlekraft.
Det skal være med til at skabe de rette forudsætninger, så vi udvikler bæredygtige arbejdspladser med reduceret stress og sygefravær, højere motivation og stærkere tilknytning til arbejdspladsen.
“Vi ved, at der er store krav til HR i dag med en bred palette af opgaver. Vi ønsker at være med til at lette og understøtte HRs opgaver med nemme og håndgribelige værktøjer, der sikrer prioritering af indsatser, et fælles sprog og større indsigt i virksomhedens vigtigste ressource – medarbejderne,” siger Jonas Skytte Madsen, CEO i GAIS.
Få indsigter i jeres medarbejdertrivsel
så I kan handle
Ved du, hvordan dine kollegaer har det?
I GAIS medarbejdermålingerne kan I dykke ned i, hvad der er vigtigt for, at jeres medarbejdere trives. I kan måle trivsel, engagement, ledelse og arbejdsmiljø via de forskellige målingstyper. Kontakt os for at få en uforpligtende introduktion.



