Hjernen er hos de fleste medarbejdergrupper det vigtigste arbejdsredskab. Mange manuelle funktioner er blevet automatiseret, og ved langt de fleste arbejdsopgaver skal vores hjerne i gang med at bearbejde information, finde løsninger på problemer, træffe beslutninger osv.
Hvis ikke hjernen får de rette arbejdsbetingelser, går det ud over innovation, samarbejde, empati, problemløsning, kvalitet, overblik mm.
Overforbrug af den mentale båndbredde
I det moderne arbejdsliv er vi i fare for at overforbruge vores hjerne. Det mener Joan Morberg, ejer af Morberg Breathe og specialist i mental sundhed.
Arbejdet er hos mange præget af komplekse problemstillinger, højt arbejdstempo og mange forandringer. Vi går ofte direkte fra den ene opgave til den næste, fra det ene møde til det næste. Og det gælder også, når vi har fri.
Joan Morberg peger på, at teknologien gør det muligt for hjernen konstant at være i gang, fordi adgang til viden og interaktion med andre hele tiden er tilgængelig og lokker os. Det betyder, at vi kan have enormt svært ved at give slip og give hjernen den nødvendige pause, så den kan præstere endnu bedre bagefter.
Joan Morberg.
Vidste du at...
En hjernepause er karakteriseret ved, at du er vågen, men at hjernen er ufokuseret. Det er ikke en hjernepause at scrolle 5 minutter på telefonen. Tværtimod griller det hjernen. Giv hjernen fri fra fokus og underholdning.
Hjernens “Default Mode Network” bliver aktiveret ved hjernepauser, og der sker tre geniale ting:
- Et oprydningssystem går i gang. Ting bliver lagret og placeret på rette hylde.
- Løse ender bindes sammen. Når man ikke lige er fokuseret, kommer man fx i tanke om noget, man har glemt.
- Ny viden bliver koblet med tidligere erfaring, så vores læring bliver styrket.
Kilde: Joan Morberg, Morberg Breathe
Hjernen har brug for at blive “recharged”
Vi skal finde ud af at arbejde på en måde, hvor vi giver hjernen nogle bedre arbejdsbetingelser. Joan Morberg bruger billedet med opladning af en mobil:
“Vi er vant til, at når batteriikonet på mobilen er ved at være nede på lavt blus, så går vi hen og lader telefonen op. For ellers har vi ikke adgang til alle de funktioner, den indeholder, og som vi har brug for. Det er det samme med hjernen – den skal lades op for at have adgang til alle de gode funktioner, vi har brug for på arbejdet”.
Der er behov for, at vi finder måder at ”recharge” hjernen, altså genoplade hjernen i løbet af arbejdsdagen, og ikke først når vi har fri.
Sådan satte RIT A/S fokus på hjernesundhed
IT-konsulentvirksomheden RIT A/S ønskede med øje for både trivsel og performance at sætte fokus på hjernesundhed og skabe en bæredygtig arbejdsplads.
Derfor igangsætte de et udviklingsforløb med tre moduler, hvor alle medarbejderne fik tid til at implmentere og forankre forskellige værktøjer i hverdagen.
De 3 moduler var:
- Hjernepauser
- Fokus og arbejdsdesign
- Life balance
Små og store tiltag forebygger udbrændte hjerner
Virksomheder trækker i stigende grad på indsigter fra neurovidenskaben for at designe arbejdsmiljøer, der matcher menneskets naturlige, kognitive behov for at veksle mellem aktivitet og hvile[1]. Eksempler på sådanne tiltag er:
- Kognitive wellness-programmer: Fx mindfulness, hjerneapps eller meditationstræning til at reducere stress.
- Små hjernepauser: Korte pauser, der forebygger hjernetræthed (1-5 minutter). Det kan være en lille gåtur, at kigge ud ad vinduet og lade blikket vandre, mærke åndedrættet og kroppen, lave udstrækningsøvelser. Det vigtige er, at hjernen får lov til at være ufokuseret.
- Hjernevenlige møder: Rammer for produktive møder, hvor strategiske hjernepauser fx indlægges i informationstunge møder, inden endelige beslutninger træffes.
- Design af arbejdsdage: Designe tidspunkter i løbet af arbejdsdagen til fokus- og fordybelsestid, hvor man minimerer afbrydelser og forstyrrelser.
- Prioritering af søvn og hvile: Fx undervisning i søvnens betydning og etablering af hvilerum.
- Fleksible arbejdstider: Imødekomme medarbejderes forskelle i naturlige energimønstre.
- Hjernesund mad: Fx hjernesunde snacks og viden om kostvaner, der fremmer mental energi.
Markante fordele i virksomheden
Fokus på hjernesundhed og gode arbejdsbetingelser for hjernen handler ikke kun om den enkeltes trivsel. Også for arbejdspladsen er der meget konkrete gevinster at hente. Forskningen peger på en hel række forskellige fordele, bl.a:
- Kognitiv præstation: God hjernesundhed understøtter hukommelse, opmærksomhed og beslutningstagning. Medarbejdere, der er mentalt skarpe, arbejder mere effektivt og laver færre fejl.
- Stresshåndtering: Hjernesunde medarbejdere er bedre til at håndtere stress og konflikter, hvilket mindsker risikoen for udbrændthed.
- Forebyggelse af burnout: Stress, søvnmangel og mental overbelastning er de største årsager til udbrændthed. Initiativer, der styrker hjernesundheden, reducerer disse risici.
- Øger engagement og fastholdelse: Medarbejdere, der føler, at deres arbejdsgiver tager sig af deres mentale sundhed, viser større engagement og loyalitet.
- Tiltrækker yngre generationer: Særligt yngre generationer søger arbejdspladser, der understøtter mental og kognitiv trivsel.
- Fremmer kreativitet og innovation: Hjernesundhed styrker evnen til at tænke kreativt og løse komplekse problemer.
- Fokus på hjernesundhed signalerer, at virksomheden tager ansvar også for den kognitive trivsel.
- Viser social ansvarlighed: Fokus på hjernesundhed signalerer, at virksomheden tager ansvar også for den kognitive trivsel.
Med GAIS-platformen kan I undersøge nærmere, hvordan det står til med muligheder for hjernepauser, fokustid og fordybelse i løbet af arbejdsdagen. I kan bruge spørgsmål fra GAIS-kataloget eller formulere jeres egne
Sådan kommer I i gang: Ekspertens råd til at komme i gang med at arbejde med hjernesundhed
- Giv viden: Opsøg viden om, hvordan hjernen fungerer, og hvordan den reagerer.
- Skab motivation: Gør det tydeligt, hvad gevinsterne er ved at arbejde på en anden måde.
- Sikr forankring: Forankr indsatsen højt oppe i organisationen – fx i en mental sundhedsstrategi. Ledelsen skal gå foran i at skabe legitimitet og vise de gode signaler.
- Understøt nye vaner med rammer: Skab rammer for nye vaner omkring hjernesundhed. Indlæg fx en lille, strategisk hjernepause efter hvert møde.
- Start i det små og implementér én ting ad gangen.
