Seniorer har lyst til at blive på arbejdsmarkedet

Mange seniorer har faktisk lyst til at blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalder. Fleksibilitet, anerkendelse, øget ansvar, tro på egne evner og afliving af fordomme er blandt de ting, der driver lysten til at blive.
Seniorer

Mange steder er der mangel på arbejdskraft i disse år. Fastholdelse af seniorer på arbejdspladserne er en vigtig del af løsningen på arbejdspladserne. 
For seniorerne selv er en vigtig del af løsningen deres arbejdslyst. Der er derfor al god grund til at fokusere på seniorernes trivsel – både for den enkelte virksomhed og i et samfundsperspektiv.

Ny viden om seniorers arbejdslyst

Det er i tidligere undersøgelse vist empirisk, at høj arbejdslyst kan skabe motivation til at blive længere på arbejdsmarkedet. Men der har manglet en mere nuanceret forståelse af netop seniorernes arbejdslyst og de betingelser, der er særligt vigtige for dem.

Derfor har Videnscenter for God Arbejdslyst gennemført en undersøgelse blandt seniorer på det danske arbejdsmarked med fokus på, hvad der kan skabe mere arbejdslyst og dermed lyst til at blive på arbejdsmarkedet.
Det er nyttig viden for arbejdspladser, der kan fokusere på og prioritere de forhold, som skaber bedre arbejdslyst hos seniorer og dermed øge sandsynligheden for, at disse bliver længere på arbejdsmarkedet.

GAIS gør det nemt at sætte fokus på seniorerne

GAIS-platformen gør det nemt at undersøge og følge op på seniorernes og kommende seniorers arbejdslyst.
Fokus på seniorernes trivsel kan være med til at fastholde dem på jeres arbejdsplads. Og fokus på kommende seniorer kan forebygge, at de går på pension tidligere, end de egentligt ønsker. 

Med GAIS kan I fokusere på lige netop de aldersgrupper, I ønsker, og I kan også sende særlige målinger ud til forskellige aldersgrupper. Fx kan en dybdegående måling af balance være relevant, hvis man er senior eller på vej dertil.

Seniorer har lyst til at blive på arbejdsmarkedet

Overraskende mange seniorer har faktisk lyst til at blive på arbejdsmarkedet, efter de har nået pensionsalderen. Det gælder især dem med høj arbejdslyst – ikke nødvendigvis dem med den højeste løn. Undersøgelsen viser også, at seniorer, der arbejder deltid, i langt højere grad har lyst til at fortsætte, end dem, der arbejder mere. Endelig er anerkendelse fra leder og kolleger og fleksible arbejdstider de enkeltfaktorer, der har størst betydning for, om seniorerne ønsker at blive. 

> Hver tredje vil gerne blive
Næsten hver tredje senior vil gerne blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalder (31 pct). 

> Høj arbejdslyst får seniorer til at udskyde pensionen
Blandt seniorer med den højeste arbejdslyst har næsten halvdelen (49 pct) lyst til at blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalder. Tilsammenligning er andelen en ud af fem (19 pct) hos dem med den laveste arbejdslyst. 

> De seniorer, der arbejder på deltid, vil i højere grad blive på arbejdsmarkedet
De, som ønsker at blive på arbejdsmarkedet, har oftere en arbejdsuge på under 30 timer (23 pct.) sammenlignet med gruppen, som gerne vil på pension (15 pct). 

> Leder og kollegers anerkendelse og fleksible arbejdstider er vigtigst
Det har størst betydning for seniorernes lyst til at blive på arbejdspladsen, at leder og kolleger viser, at de gerne vil beholde dem, og at de har fleksible arbejdstider.

Faktorer der har betydning for at seniorer har lyst til at blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalder

Seniorernes bekymringer

Undersøgelsen dykker ned i, hvilke bekymringer seniorerne har i forhold at blive på arbejdsmarkedet. 

> De seniorer, som ikke opfatter deres alder som en hindring for jobskifte, har højere arbejdslyst og større lyst til at blive.
Tæt på en tredjedel af seniorerne (31 pct.) svarer, at de primært har deres nuværende arbejde, fordi de frygter, at deres alder er til hindring for, at de kan få et nyt job.
Ønsket om at blive på arbejdsmarkedet er også markant mindre blandt de personer, som på grund af deres alder er bekymrede for, om de kan skifte job. Her angiver kun 22 pct., at de ønsker at blive, mens over en tredjedel fra gruppen, som ikke er bekymrede, vil blive.

Hver anden senior er i en vis grad bekymret for at miste fysisk og mentalt overskud
Når seniorerne bliver spurgt ind til specifikke faktorer, som kan have betydning for, at de mere eller mindre ufrivilligt må trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er de generelt ikke meget bekymrede.

Dog er hver anden meget eller lidt bekymret for at miste enten deres fysiske eller mentale overskud.

Oplevelse af fordomme og syn på fremtiden

Oplevelsen af kollegers og lederes fordomme spiller ind på lysten til at blive på arbejdsmarkedet. Og det samme gør graden af lyst til mere ansvar. 

Knap hver femte senior har oplevet en fordom om, at seniorer er mindre ambitiøse end yngre kolleger
Næsten hver femte angiver, at de har en oplevelse af, at seniorer bliver set som mindre ambitiøse end deres yngre kolleger (18 pct.). Seniorer oplever altså i nogen grad, at der er stereotyper om dem på deres arbejdsplads.

Samtidig angiver omkring hver tiende, at de oplever, at seniorer bliver set som mindre robuste, mindre kreative, at de bidrager mindre socialt, er mindre fleksible og mindre produktive sammenlignet med de yngre kolleger.

Lysten til at blive på arbejdsmarkedet er højere for de seniorer, der ønsker mere ansvar
En ud af ti seniorer så gerne, at deres ansvar voksede i fremtiden. Arbejdslysten for de seniorer, som ønsker at få mere ansvar i fremtiden, er 12 point højere end for de seniorer, der ønsker mindre ansvar på arbejdet. I forlængelse heraf er lysten til at blive på arbejdsmarkedet 24 point højere for de seniorer, der ønsker mere ansvar.

Sådan er undersøgelsen lavet

Epinion har på vegne af Videncenter for God Arbejdslyst indsamlet besvarelser fra 1109  erhvervsaktive seniorer, der er defineret som personer i aldersgruppen 55 og derover, som er aktive på arbejdsmarkedet. Det indsamlede data er repræsentativt for danske lønmodtagere over 55 år på køn, alder og region jf. populationsfordelingerne fra Danmarks Statistik.
Besvarelserne blev indsamlet på webpanel i perioden fra d. 14. september til d. 24. september 2023. 

Arbejdslysten er målt på baggrund af seks spørgsmål, der måler forskellige dimensioner af begrebet. Arbejdslysten er gennemsnit af svarene på de seks spørgsmål.

Mange lavthængende frugter

Undersøgelsen viser, at der er mange lavthængende frugter for virksomheder, der gerne vil fastholde seniorer på arbejdspladsen. Lysten til at blive stiger med 28 procentpoint, når der sammenlignes mellem dem, der har den højeste arbejdslyst, og dem der har den laveste arbejdslyst.

Der er et potentiale i at tilbyde deltidsstillinger på under 30 timer. I det hele taget er fleksibilitet en vigtig parameter, man som virksomhed bør have fokus på. Det samme gælder en anerkendende kultur. Her er det vigtigt at være opmærksom på fænomenet  ageism, hvor aldersgrupper  bliver diskrimineret på baggrund af deres alder. 

Et fokusområde bør også være forebyggelse af psykisk og fysisk nedslidning blandt seniorer. Og endelig viser undersøgelsen, at øget ansvar er et vigtigt parameter for fastholdelse. At flere seniorer ønsker mere ansvar viser, at arbejdspladser og ledere skal være bevidste om den enkelte seniors behov for op- og nedtrapning af ansvar – seniorer vil ikke bare trappe ned – nogle ønsker tværtimod at engagere sig endnu mere på deres arbejdsplads.

Kilder:
1) Sabbagha, Ledimo & Martins (2018): Predicting staff retention from employee motivation and job satisfaction., Htun & Bhaumik (2022) Employees Job Satisfaction and Retention at Workplace.
 
Videncenter for God Arbejdslyst/Kraka Advisory (2022): Arbejdslyst øger udbuddet af arbejdskraft.

Andre artikler om samme emne

Arbejdslyst gør samfundet rigere

Arbejdslyst gør samfundet bedre og rigere

God arbejdslyst er godt samfundssind! Ny rapport viser, at løfter vi arbejdslysten i Danmark med 1 point, er gevinsten for samfundsøkonomien 47,6 mia. kr. om året.

Social kapital styrker arbejdslysten

Social kapital styrker arbejdslysten

Vores forhold til kollegerne tages under kærlig behandling i Videncenter for God Arbejdslysts nye indeks-udgivelse. Vi ser nærmere på, hvordan det står til med den sociale kapital på danske arbejdspladser.