Kort fortalt
Hvad koster en trivselsmåling? Jeres udgift afhænger af antal medarbejdere, betalingsmodel, funktioner og eventuelle tilvalg som onboarding og rådgivning.
I artiklen får du svar på:
– hvad der påvirker prisen på en trivselsmåling og medarbejdertilfredshedsundersøgelse
– hvilke tilvalg og betingelser I skal være opmærksomme på
– hvilke spørgsmål I bør stille om pris og abonnement, før I vælger en løsning
Vigtigste pointe:
Sammenlign prisen for det setup, I faktisk skal bruge: medarbejdere, målinger, analyse og opfølgning. En lav startpris fortæller ikke nødvendigvis, hvad den samlede løsning koster.
Når HR og ledelsen skal vælge et system til trivselsmålinger, APV eller medarbejdertilfredshedsundersøgelser (MTU), er prisen en central del af beslutningen. Men to tilbud kan være svære at sammenligne, selv om begge leverandører tilbyder målinger, rapporter og opfølgning. Forskellen ligger blandt andet i, hvordan licensen beregnes, hvilke moduler der følger med, og hvor meget opsætning, analyse og rådgivning prisen dækker.
Denne guide går i dybden med økonomien i leverandørvalget. Vil I også vurdere metode, brugervenlighed, anonymitet og øvrige kvalitetskriterier, kan I bruge vores guide til at vælge et trivselsværktøj.
Prisen på et trivselsværktøj afhænger typisk af antallet af medarbejdere, de inkluderede funktioner og målingstyper – fx trivsel, APV, ledertrivsel og eNPS – samt supportniveau og kontraktperiode. Nogle løsninger beregnes dog efter antallet af lederlicenser frem for medarbejdere.
Ved sammenligning af priser bør I også undersøge eventuelle udgifter til implementering, rådgivning, ekstra målinger, integrationer og dataeksport. Det afgørende er at få belyst, hvad der er inkluderet i netop det tilbud, I har fået, og hvad der udløser en højere pris.
1. Betaler I pr. medarbejder, pr. leder eller for en samlet pakke?
Medarbejderantal er ikke den eneste måde at prissætte en løsning på. I markedet findes både medarbejderbaserede abonnementer, pakker målrettet bestemte virksomhedsstørrelser og licenser knyttet til ledere og admins.
Det har betydning for, hvordan prisen udvikler sig med jeres organisation. Med en medarbejderbaseret model er det relevant at kende reglerne for ændringer i medarbejderantal. Med en lederbaseret model kan antallet af teams og ledere få betydning for regningen, selv om medarbejderantallet er uændret.
Spørg leverandøren: Hvad bliver vores samlede årlige pris med vores nuværende medarbejderantal og ledelsesstruktur, og hvad udløser en prisændring
2. Hvilke målingstyper og moduler betaler I for?
I kan også være nysgerrige på, hvilke funktioner og målingstyper der er inkluderet i prisen på en trivselsplatform eller et værktøj til medarbejdermålinger.
Det relevante er ikke, hvor mange moduler leverandøren har, men hvilke I får adgang til, og hvilke I faktisk får brug for. Hvis I ønsker at samle trivselsmålinger, APV, ledertrivsel og eNPS ét sted, bør I se efter løsning, hvor dette er inkluderet, kan tilkøbes enkeltvis eller kræver et skift til en større pakke.
Spørg leverandøren: Hvilke af vores ønskede målingstyper er inkluderet, og kan vi udvide med én ad gangen, eller skal hele abonnementet opgraderes?
Læs også om forskellige målingstyper og frekvenser.
3. Kan I måle ubegrænset, eller betaler I pr. måling?
Undersøg, om prisen inkluderer et ubegrænset antal målinger, et bestemt antal om året, eller om I betaler for hver måling, I udsender.
Det har betydning for den samlede pris, hvis I eksempelvis vil supplere en årlig trivselsmåling med korte pulsmålinger eller følge op i enkelte afdelinger. Få derfor oplyst, hvad en ekstra måling koster, hvis den ikke er inkluderet i abonnementet.
Spørg leverandøren: Kan vi gennemføre vores planlagte målinger og lokale opfølgninger uden ekstra udgifter og opsætningsgebyrer?

4. Hvilke analyse- og rapportfunktioner er inkluderet i prisen?
Undersøg, hvilke funktioner der følger med det tilbudte abonnement, og hvilke der kræver tilkøb eller en dyrere pakke. Det gælder eksempelvis benchmark, filtrering af resultater, afdelingsrapporter, AI-analyse og adgang til egne resultater for lederne. Nogle udbydere har en side med produktsammenligning af funktioner i hvert abonnement, så du kan se, hvad du betaler for.
Spørg leverandøren: Er de analyse- og rapportfunktioner, vi har brug for, inkluderet, og hvad koster det at få dem med?
Læs mere om, hvordan I vurderer funktionerne i vores guide til at vælge et trivselsværktøj.
5. Betaler I for software, rådgivning eller en kombination?
Hos nogle udbydere kræver opsætning af målinger og analyse af resultater betalt konsulenthjælp. Hos andre kan I selv håndtere arbejdet i platformen og vælge rådgivning til efter behov. Den forskel har betydning for både den samlede pris og jeres løbende udgifter.
Vil I selv drive processen, skal platformen være intuitiv og brugervenlig nok til, at I reelt kan opsætte målinger og analysere resultater selvstændigt.
Undersøg også, om support er inkluderet i abonnementet, eller om den kræver ekstra betaling. Få præciseret, hvad supporten dækker: Teknisk hjælp til at bruge platformen er ikke nødvendigvis det samme som rådgivning om spørgerammer og resultater.
Konsulenthjælp kan være en god løsning, hvis I mangler tid eller kompetencer internt. Det afgørende er at kende prisen og vide, om I selv kan vælge omfanget.
Spørg leverandøren: Hvad kan vi selv håndtere, hvilken support er inkluderet, og hvilke opgaver kræver betalt konsulenthjælp?
6. Hvad kræver løsningen af integrationer og adgang?
En platform skal passe ind i jeres eksisterende systemer og kunne bruges af de medarbejdere, I vil invitere. Derfor kan integrationer og adgangsformer få betydning for, hvilken pakke I skal vælge.
Afklar eksempelvis, om fx. HR-system integration, adgang via Single Sign-On, de nødvendige sprog og mulighederne for at invitere medarbejdere uden arbejdsmail er med i tilbuddet eller skal tilkøbes.
SMS har ofte en forbrugspris, mens QR-koder eller andre adgangsformer kan være knyttet til en bestemt pakke eller abonnement.
Spørg leverandøren: Hvad koster det samlede setup med vores HR-system, adgangskrav, sprog og invitationsformer?
Kan I afprøve trivselsværktøjet, før I køber?
Undersøg, om udbyderen tilbyder en gratis prøveperiode (free trial) eller en gratis basisversion, hvor I selv kan teste og afprøve platformen eller værktøjet til trivselsmålinger. Det giver jer mulighed for at vurdere brugervenligheden og gennemføre en mindre pilotmåling, før I forpligter jer økonomisk.
Kun få udbydere af medarbejdermålinger tilbyder gratis adgang til værktøjet.
Spørg altid efter en gratis demo, så I kan sammenholde pris og abonnement med de funktionaliteter og muligheder, I får præsenteret.
Husk den interne tid til måling og opfølgning
Leverandørens pris er kun en del af jeres samlede ressourceforbrug. HR skal planlægge og kommunikere målingen, medarbejderne skal besvare den, og lederne skal følge op sammen med deres teams. Tid er penge værd!
Bed derfor om at se de arbejdsgange, I skal bruge: opsætning, udsendelse, rapportering og opfølgning. Kan lederne selv finde deres resultater? Skal HR manuelt udarbejde præsentationer til hver afdeling? Kan I følge op på aftalte indsatser i systemet?
Det gør det lettere at vurdere, om løsningen passer til jeres tid og kompetencer, og om en højere abonnementspris måske modsvares af mindre manuelt arbejde.
Q&A: Hvad koster en trivselsmåling i GAIS?
Hvad koster GAIS, og hvad får I med i de forskellige abonnementer? Her finder du svar på spørgsmål om priser, gratis adgang og valg af den løsning, der passer til jer.
Hvilke abonnementer tilbyder GAIS?
GAIS tilbyder fire abonnementer med forskellig funktionalitet og hjælp.
Her er et kort overblik:
GAIS Basic - Gratis adgang. Lav en måling med op til 25 deltagere i én målingsserie.
GAIS Pro - Prisoverslag efter medarbejderantal. Ubegrænsede målinger, bl.a. APV. Adgang til organisationsopsætning og Handlingscenter. Obligatorisk tilkøb af Kickstart-onboarding i år 1.
GAIS Premium - Alt i GAIS Pro, inkl. branchebenchmark, årlig onboarding og udvidet support. Mulighed for tilkøb af bl.a. integration.
GAIS Enterprise - Kontakt os for at få pris. Bl.a. dedikeret customer success og udvidet onboarding.
Hvordan får vi en pris på GAIS?
Brug beregneren på GAIS’ prisside til et Pro-prisoverslag. Kontakt GAIS for Premium, Enterprise eller et samlet tilbud med opstart og relevante tilvalg.
Kan vi afprøve GAIS gratis?
Ja. GAIS Basic kan bruges af små virksomheder eller til at gennemføre en testmåling med op til 25 deltagere.
I GAIS Basic får du adgang til en demomåling, virksomhedsrapporter og personlige rapporter.
Opret en gratis GAIS-profil, og lær løsningen at kende.
Kan vi opgradere senere?
Ja, I kan opgradere til et andet abonnement, hvis I får brug for mere hjælp eller funktionalitet.
Er den lovpligtige APV inkluderet i prisen?
Ja. APV-modulet samt det tilhørende Handlingscenter er inkluderet i vores betalte abonnementer (fra Pro og op). I skal altså ikke betale ekstra gebyrer for at afvikle jeres arbejdspladsvurdering og dokumentere opfølgningen.
I kan gennemføre et ubegrænset antal APV-målinger og andre målinger.
Er der bindingsperiode, og kan vi skifte abonnement undervejs?
GAIS afregnes som udgangspunkt på årsbasis.
I kan altid opgradere jeres abonnement undervejs, hvis jeres behov ændrer sig, eller I får brug for flere funktioner og udvidet support.
Ofte stillede spørgsmål om pris på trivselsmålinger
Har du spørgsmål om udgifter til medarbejdermålinger som trivselsmålinger, ledelsesmåling, medarbejdertilfredshedsundersøgelse og APV?
Find relevante spørgsmål og svar herunder.
Hvordan beregnes prisen på et værktøj til trivselsmålinger og APV generelt?
Prisen på platforme til trivselsmålinger, medarbejdertilfredshed og APV afhænger typisk af tre primære faktorer:
Antal medarbejdere: De fleste softwareløsninger (SaaS) afregnes som et årligt abonnement pr. medarbejder.
Funktionalitet og målingstyper: Skal I kun lave én årlig måling (fx APV), eller vil I have ubegrænsede pulsmålinger, eNPS og ledelsesmålinger?
Support og onboarding: Nogle leverandører tager ekstra gebyrer for opstart, teknisk support og hjælp til at tolke data.
Hvorfor kan to platforme have så forskellige priser?
De kan have forskellige licensmodeller, modulindhold og serviceniveauer. Ét tilbud kan primært dække software, mens et andet også omfatter opsætning, analyse og rådgivning. Sammenlign den samlede leverance og arbejdsdelingen, ikke kun antallet af funktioner eller den annoncerede startpris.
Kan vi beregne prisen ud fra medarbejderantallet alene?
Ikke altid. Medarbejderantal kan være beregningsgrundlaget, men pris kan også afhænge af lederlicenser, moduler, implementering og rådgivning. Bed om en pris for jeres konkrete organisation, inklusive eventuel minimumsbetaling.
Skal vi betale for en konsulent?
Afklar, hvad I kan håndtere selv, og hvilken hjælp aftalen kræver. Få eventuel obligatorisk onboarding med i prisen, og bed om særskilte priser på analyse, resultatpræsentation og workshops
Et fleksibelt værktøj bør understøtte begge dele uden at være låst af konsulenthjælp.
Hvorfor betale for et specialværktøj i stedet for gratis spørgeskemaer?
Gratis redskaber som Google Forms eller SurveyMonkey kan virke billigst ved første øjekast, men de kræver store mængder manuelt arbejde. Du skal selv sikre anonymiteten, bygge rapporter til lederne og manuelt samle opfølgende handlingsplaner.
Et dedikeret trivselsværktøj automatiserer hele processen, leverer validerede spørgerammer og sparer HR og ledere for mange timers administration.



