Kort fortalt
Når du vælger at bruge GAIS’ faste spørgerammer til trivselsmåling, faktormålinger og APV, kan du være sikker på, at du sender en måling ud, der er valideret, velafprøvet og bygger på forskning.
I artiklen får du svar på:
– hvad GAIS’ trivselsmåling, APV og faktormålinger bygger på
– hvordan de syv faktorer bag arbejdslyst er udvalgt og valideret
– hvilke fordele der er ved at bruge en fast, valideret spørgeramme.
Vigtigste pointe:
GAIS gør trivsel målbart ved at kombinere forskning, faste spørgsmål og prioritering, så organisationer får et mere solidt grundlag for dialog og handling.
Når du skal sende en medarbejdermåling ud fra GAIS-platformen, har du mulighed for at bruge en lang række spørgerammer, hvad enten det gælder den generelle trivsel, arbejdsmiljøet eller bestemte områder af medarbejdertrivsel og engagement.
Spørgerammerne er udviklet på baggrund af research og i samarbejde med samarbejdspartnere, som har særlig viden inden for de forskellige områder.
GAIS’ trivselsmålinger – et valideret grundlag
GAIS´ trivselsmålinger har en fast spørgeramme, som bygger på en dansk, forskningsbaseret og valid model for, hvad der har betydning for arbejdslysten. Modellen er udviklet af Videncenter for God Arbejdslyst og er blevet internationalt anerkendt til forskningstidsskriftet “Labour”.
Trivselsmålingen bruges internationalt af virksomheder og medarbejdere i hele verden.
Lad os sætte lidt flere ord på det:
Valid model: GAIS trivselsmåling har en fast defineret spørgeramme, fordi vi ved, at netop disse spørgsmål tilsammen afdækker en meget stor del af danskernes arbejdslyst.
Forskningsbaseret model: Når vi siger, at modellen for trivselsmålingen er forskningsbaseret, betyder det, at den tager afsæt i de faktorer, spørgsmål og analyser, som Videncenter for God Arbejdslyst har udviklet i God Arbejdslyst Indeks.
Forklarer størstedelen af danskernes arbejdslyst
De syv faktorer, trivselsmålingen måler på, er ikke grebet ud af den blå luft. På baggrund af grundig research på danske og internationale studier identificerede Videncenter for God Arbejdslyst og Institut for Lykkeforskning i første omgang 72 faktorer, der har betydning for arbejdslysten.
Disse blev senere kondenseret ned til de syv faktorer, vi kender fra GAIS trivselsmåling
Derfor har GAIS trivselsmåling en fast spørgeramme
I mange trivselsundersøgelser kan man sammensætte sin egen spørgeramme. GAIS har en fast defineret spørgeramme, fordi:
- Vi ved fra God Arbejdslyst Indeks, at netop disse faktorer og spørgsmål gennemsnitligt set er vigtige for arbejdslysten.
- En fast spørgeramme skaber afsæt for fælles sprog og referenceramme.
- En fast spørgeramme gør det muligt at følge udvikling over tid.
- En fast spørgeramme gør det muligt at benchmarke mod fx branche. Læs mere her.
Som supplement til GAIS-spørgerammen kan man som organisation tilføje ekstra spørgsmål, som man selv definerer.
De kan tage udgangspunkt i en specifik eller aktuel problemstilling eller i det spørgsmålskatalog, som GAIS stiller til rådighed.
Modellens opbygning
Den model for måling af arbejdslysten, som GAIS´trivselsmåling bygger på, ser sådan ud. Den udtrykker sammenhængen mellem en afhængig variabel (arbejdslysten) og en række uafhængige variabler (de syv faktorer). Eller sagt mere enkelt: Den viser, hvordan syv faktorer påvirker en overordnet faktor, arbejdslysten.
Trivselsmålingen måler på to ting omkring arbejdslysten og de syv faktorer, nemlig temperatur og effekt.
Scorer – hvordan står det til?
Scoren fortæller, hvor tilfreds respondenten er med arbejdslysten og de syv faktorer.
Når deltagerne skal svare på trivselsmålingen, skal de for hvert spørgsmål vælge en værdi på en skala fra 0-10, hvor 0 er “slet ikke” og 10 er “i meget høj grad”. Skala-besvarelser bruges i vid udstrækning til at måle holdninger og meninger, som ikke bare kan besvares med et simpelt ja eller nej.
En faktors score er et udtryk for, hvor tilfreds respondenten er med faktoren samlet set. Faktorens score er et gennemsnit af scoren på de enkelte spørgsmål, der udgør faktoren. Fx udregnes scoren på menings-faktoren som et gennemsnit af scoren på det batteri af spørgsmål, der tilsammen udgør meningsfaktoren.
Læs mere om valg af 0-10 skala, og hvordan tallene beregnes.
Arbejdslysten er ikke et gennemsnit af de syv faktorer
Den overordnede arbejdslystscore er ikke et gennemsnit af scoren på de syv faktorer. Da arbejdslysten er en uafhængig variabel, beregnes arbejdslystscoren som et gennemsnit af scoren på fem spørgsmål, der stilles direkte til den overordnede arbejdslyst.
Man kan altså godt forestille sig et eksempel, hvor den samlede arbejdslyst er højere eller lavere end gennemsnittet af scoren på de syv faktorer. Det betyder så, at der er elementer uden for de syv faktorer, som trækker enten væsentligt op eller ned på den samlede score hos respondenten.
Prioritering – hvad er vigtigst
I slutningen af trivselsmålingen skal respondenterne prioritere vigtigheden af de syv faktorer for deres trivsel. Denne prioritering benyttes i Fokuskortet, hvor faktorerne vigtighed og scorer stilles op i en grafisk visning. Det gør det visuelt tydeligt, hvilke faktorer det giver bedst mening at fokusere på at forbedre.
GAIS APV: Kom godt rundt om arbejdsmiljøet
GAIS APV-spørgeramme er udviklet på baggrund af Arbejdstilsynets anbefalinger og retningslinjer og lever dermed op til lovkrav for arbejdsmiljøvurdering.
Spørgsmålene kommer omkring det fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt stress og sygefravær. Desuden kan man selv tilføje et ubegrænset antal spørgsmål.
Faktormålinger: Mulighed for deep dive
Med en faktormåling kan man undersøge og kortlægge en arbejdslystfaktor i dybden. En faktor vil typisk være opdelt i forskellige dimensioner, og det giver et fintmasket billede af, hvordan det står til inden for en given faktor.
Et eksempel er faktormålingen Mening. Meningsfaktoren undersøger fire dimensioner, som spørgsmålene fordeler sig over.
Faktormålinger bygger på forskningen, erfaringerne og arbejdet i Videncenter for God Arbejdslyst, der af flere omgange har undersøgt de enkelte af arbejdslystens faktorer i dybden i den danske befolkning.
Læs mere om Faktormåling Mening, Faktormåling Ledelse, Faktormåling Balance.
