Når vi beskriver modellen bag GAIS, er det med ord som “dansk”, “valid” og “forskningsbaseret”. Lad os sætte lidt flere ord på det:
Dansk model: Da modellen, som GAIS bygger på, er udviklet og efterprøvet på et dansk arbejdsmarked, ved vi, at de faktorer, vi måler på, har rigtig stor betydning netop i en dansk og nordisk arbejdssammenhæng.
Valid model: Modellen, som GAIS bygger på, bliver løbende valideret af Videncenter for God Arbejdslyst, og derfor bygger GAIS på en solid og opdateret model.
Forskningsbaseret model: Når vi siger, at GAIS-modellen er forskningsbaseret, betyder det, at GAIS tager afsæt i de faktorer, spørgsmål, datagrundlag og analyser, der siden 2015 er forfinet gennem arbejdet med God Arbejdslyst Indeks, som Videncenter for God Arbejdslyst står bag
Derfor har GAIS en fast spørgeramme
I mange trivselsundersøgelser kan man sammensætte sin egen spørgeramme. Sådan er det ikke i GAIS. GAIS har en fast defineret spørgeramme, fordi:
- Vi ved fra God Arbejdslyst Indeks, at netop disse faktorer og spørgsmål gennemsnitligt set er vigtige for arbejdslysten.
- En fast spørgeramme skaber afsæt for fælles sprog og referenceramme.
- En fast spørgeramme gør det muligt at følge udvikling over tid.
- En fast spørgeramme gør det muligt at benchmarke mod fx branche. Læs mere her.
Som supplement til GAIS-spørgerammen kan man som organisation tilføje ekstra spørgsmål, som man selv definerer. De kan tage udgangspunkt i en specifik eller aktuel problemstilling eller i det spørgsmålskatalog, som GAIS stiller til rådighed.
Modellen forklarer størstedelen af danskernes arbejdslyst
De syv faktorer, GAIS måler på, er ikke grebet ud af den blå luft. På baggrund af grundig research på danske og internationale studier identificerede Videncenter for God Arbejdslyst og Institut for Lykkeforskning i første omgang 72 faktorer, der har betydning for arbejdslysten. Disse blev senere kondenseret ned til de syv faktorer, vi kender fra God Arbejdslyst Indeks og GAIS.
I samarbejde med Kantar Gallup blev faktorernes vigtighed for arbejdslysten i 2015 første gang testet på 2500 repræsentativt udvalgte danskere. Siden da har flere end 30.000 repræsentativt udvalgte danske lønmodtagere deltaget i kortlægningen.
Data har gang på gang bekræftet modellen. Det betyder, at modellen er stabil og at de syv faktorer tilsammen forklarer en meget stor del af danskernes arbejdslyst – og det på tværs af brancher, køn, alder, uddannelsesniveau, geografi mm.
Derfor er disse faktorer et rigtig godt sted at starte, hvis man ønsker at øge trivslen på arbejdspladsen.
Læs mere om indholdet af de syv faktorer
Modellens opbygning
Den model for måling af arbejdslysten, som GAIS bygger på, ser sådan ud. Den udtrykker sammenhængen mellem en afhængig variabel (arbejdslysten) og en række uafhængige variabler (de syv faktorer). Eller sagt mere enkelt: Den viser, hvordan syv faktorer påvirker en overordnet faktor, arbejdslysten. I God Arbejdslyst Indeks undersøges desuden, hvordan arbejdslysten påvirker lykken eller tilfredshed med livet.
God Arbejdslyst Indeks måler på to ting omkring arbejdslysten og de syv faktorer, nemlig temperatur og effekt.
Scorer – hvordan står det til?
Scoren fortæller, hvor tilfreds respondenten er med arbejdslysten og de syv faktorer.
Når deltagerne skal svare på GAIS-målingen, skal de for hvert spørgsmål vælge en værdi på en skala fra 0-10, hvor 0 er “slet ikke” og 10 er “i meget høj grad”. Skala-besvarelser bruges i vid udstrækning til at måle holdninger og meninger, som ikke bare kan besvares med at et simpelt ja eller nej.
En faktors score er et udtryk for, hvor tilfreds respondenten er med faktoren samlet set. Faktorens score er et gennemsnit af scoren på de enkelte spørgsmål, der udgør faktoren. Fx udregnes scoren på menings-faktoren som et gennemsnit af scoren på det batteri af spørgsmål, der tilsammen udgør meningsfaktoren.
Læs mere om valg af 0-10skala, og hvordan tallene beregnes.
Arbejdslysten er ikke et gennemsnit af de syv faktorer
Den overordnede arbejdslystscore er ikke et gennemsnit af scoren på de syv faktorer. Da arbejdslysten er en uafhængig variabel, beregnes arbejdslystscoren som et gennemsnit af scoren på fem spørgsmål, der stilles direkte til den overordnede arbejdslyst.
Man kan altså godt forestille sig et eksempel, hvor den samlede arbejdslyst er højere eller lavere end gennemsnittet af scoren på de syv faktorer. Det betyder så, at der er elementer uden for de syv faktorer, som trækker enten væsentligt op eller ned på den samlede score hos respondenten.
Effekt – hvad skaber mest arbejdslyst?
Effekten fortæller, hvor stor indflydelse en faktor har på arbejdslysten. Lad os sige, at en fiktiv person, Esben, har en score på mestring på 50 point og en samlet arbejdslyst på 70 point. Næste gang, han laver en måling, har han scoret mestring 10 point højere. Da vi fra God Arbejdslyst Indeks ved, at mestring har en effekt på 2,9 point, betyder det, at hvis Esben ligner gennemsnitsdanskeren, vil hans forbedrede score på mestring løfte hans samlede arbejdslyst med 2,9 point.
I God Arbejdslyst Indeks er effekter beregnede tal. Det er Kantar Gallup/Epinion, der står bag de avancerede beregninger. GAIS benytter ikke beregnede effekter. I stedet skal respondenterne selv prioritere vigtigheden af de syv faktorer, når de udfylder GAIS-målingen. Denne prioritering bruges i fx i Fokuskortet i GAIS.
Anvendt beregningsmodel
Den beregningsmodel, som Kantar Gallup og Epinion bruger til effektberegninger, er af typen Structural Equation Modelling, der rent metodisk er en blanding af regressionsanalyse og faktoranalyse. Modellen bruges til at beregne sammenhænge mellem en afhængig variabel (arbejdslysten) og en række uafhængige variabler (de syv faktorer).
Modellens kvalitet kontrolleres løbende af Kantar Gallup/ Epinion ved eksplorative og konfirmative undersøgelser af data fra God Arbejdslyst Indeks.
Faktormålinger: Mulighed for deep dive
Med en faktormåling kan man undersøge og kortlægge en arbejdslystfaktor i dybden. En faktor vil typisk være opdelt i forskellige dimensioner, og det giver et fintmasket billede af, hvordan det står til inden for en given faktor.
Et eksempel er faktormålingen Mening. Meningsfaktoren undersøger fire dimensioner, som spørgsmålene fordeler sig over.
Faktormålinger fungerer ligesom en almindelig GAIS-måling. Målingen kan gennemføres for både den enkelte og for virksomheden, og alle resultater ledsages af udvalgte værktøjer, artikler og guides.
Faktormålinger bygger på forskningen, erfaringerne og arbejdet i Videncenter for God Arbejdslyst, der af flere omgange har undersøgt de enkelte af arbejdslystens faktorer i dybden i den danske befolkning.
Læs mere om Faktormåling Mening
Læs om Faktormåling Ledelse
En fremtidssikret model
Dette var et lille kig ind i det vidensgrundlag, GAIS bygger på. Med en solid videnspartner i ryggen – Videncenter for God Arbejdslyst – er vi sikret, at GAIS både nu og i fremtiden bygger på en gennemprøvet model. En model, der ikke bare er solid i sit grundlag, men som hele tiden bliver valideret og tilpasset til den aktuelle virkelighed på det danske arbejdsmarked.
Ud over God Arbejdslyst Indeks udgiver Videncenter for God Arbejdslyst løbende rapporter og undersøgelser af forskellige aspekter af arbejdslysten. Disse publikationer er frit tilgængelige, og alle GAIS-brugere er meget velkomne til at dykke ned i denne verden af viden.
