Af Gitte Krogh Nørgaard,
Senior Consultant, GAIS
GAIS bygger på en dansk, forskningsbaseret og valid model for, hvad der har betydning for arbejdslysten. Det betyder, at GAIS står på et solidt grundlag. Kom en tur med bagom GAIS´ vidensgrundlag.
Når vi beskriver modellen bag GAIS, er det med ord som “dansk”, “valid” og “forskningsbaseret”. Lad os sætte lidt flere ord på det:
Dansk model: Da modellen, som GAIS bygger på, er udviklet og efterprøvet på et dansk arbejdsmarked og i en dansk kultur, ved vi, at de faktorer, vi måler på, har rigtig stor betydning netop i en dansk og nordisk arbejdssammenhæng.
Valid model: I mange trivselsundersøgelser kan man sammensætte sin egen spørgeramme. Sådan er det ikke i GAIS. GAIS har en fast defineret spørgeramme, fordi vi ved, at netop disse spørgsmål tilsammen afdækker en meget stor del af danskernes arbejdslyst. Modellen, som GAIS bygger på, bliver løbende valideret, og derfor bygger GAIS på en solid og opdateret model.
Forskningsbaseret model: Når vi siger, at GAIS-modellen er forskningsbaseret, betyder det, at GAIS tager afsæt i de faktorer, spørgsmål, datagrundlag og analyser, der siden 2015 er forfinet gennem arbejdet med God Arbejdslyst Indeks, som Videncenter for God Arbejdslyst står bag.
Forklarer størstedelen af danskernes arbejdslyst
De syv faktorer, GAIS måler på, er ikke grebet ud af den blå luft. På baggrund af grundig research på danske og internationale studier identificerede Videncenter for God Arbejdslyst og Institut for Lykkeforskning i første omgang 72 faktorer, der har betydning for arbejdslysten.
Disse blev senere kondenseret ned til de syv faktorer, vi kender fra God Arbejdslyst Indeks og GAIS.
I samarbejde med Kantar Gallup blev faktorernes vigtighed for arbejdslysten i 2015 første gang testet på 2500 repræsentativt udvalgte danskere. Avancerede beregninger viste, at de syv faktorer tilsammen forklarede 71 procent af danskernes arbejdslyst – på tværs af brancher, køn, alder, uddannelsesniveau, geografi mm. Kontinuerlig forfining af modellen har betydet en lille stigning i forklaringsgraden, så den i God Arbejdslyst indeks 2019 er på hele 74 pct.
Selvom de syv faktorer ikke forklarer hele arbejdslysten, forklarer de en rigtig stor del – og de er derfor et rigtig godt sted at starte, hvis man ønsker at øge trivslen på arbejdspladsen.
Spørgerammen giver fælles sprog og referenceramme
Den faste spørgeramme i GAIS betyder, at man på tværs af organisationen kan opbygge fælles referenceramme og sprog omkring arbejdslysten og de syv faktorer. Samtidig giver den faste spørgeramme mulighed for at benchmarke op mod branchen og også på tværs af brancher og faggrupper i Danmark. Som supplement til GAIS-spørgerammen kan man som organisation tilføje ekstra spørgsmål, som man selv definerer. De kan tage udgangspunkt i en specifik eller aktuel problemstilling eller i det spørgsmålskatalog, som GAIS stiller til rådighed.
Modellens opbygning
Den model for måling af arbejdslysten, som GAIS bygger på, ser sådan ud. Den udtrykker sammenhængen mellem en afhængig variabel (arbejdslysten) og en række uafhængige variabler (de syv faktorer). Eller sagt mere enkelt: Den viser, hvordan syv faktorer påvirker en overordnet faktor, arbejdslysten. I God Arbejdslyst Indeks undersøges desuden, hvordan arbejdslysten påvirker lykken eller tilfredshed med livet.
God Arbejdslyst Indeks måler på to ting omkring arbejdslysten og de syv faktorer, nemlig temperatur og effekt.
Temperatur – hvordan står det til?
Temperaturen fortæller, hvor tilfreds respondenten er med arbejdslysten og de syv faktorer. Det kender vi som “scorer” i GAIS. En faktors score er et udtryk for, hvor tilfreds respondenten er med faktoren samlet set. Faktorens score er et gennemsnit af scoren på de enkelte spørgsmål, der udgør faktoren. Fx udregnes scoren på menings-faktoren som et gennemsnit af scoren på det batteri af spørgsmål, der tilsammen udgør meningsfaktoren. Den overordnede arbejdslystscore er ikke et gennemsnit af scoren på de syv faktorer. Da arbejdslysten er en uafhængig variabel, beregnes arbejdslystscoren som et gennemsnit af scoren på fem spørgsmål, der stilles direkte til den overordnede arbejdslyst. Man kan altså godt forestille sig et eksempel, hvor den samlede arbejdslyst er højere eller lavere end gennemsnittet af scoren på de syv faktorer. Det betyder så, at der er elementer uden for de syv faktorer, som trækker enten væsentligt op eller ned på den samlede score hos respondenten.
Effekt – hvad skaber mest arbejdslyst?
Effekten fortæller, hvor stor indflydelse en faktor har på arbejdslysten. Lad os sige, at en fiktiv person, Esben, har en score på mestring på 50 point og en samlet arbejdslyst på 70 point. Næste gang, han laver en måling, har han scoret mestring 10 point højere. Da vi fra God Arbejdslyst Indeks ved, at mestring har en effekt på 2,9 point, betyder det, at hvis Esben ligner gennemsnitsdanskeren, vil hans forbedrede score på mestring løfte hans samlede arbejdslyst med 2,9 point.
I God Arbejdslyst Indeks er effekter beregnede tal. Det er Kantar Gallup, der står bag de avancerede beregninger. GAIS benytter ikke beregnede effekter. I stedet skal respondenterne selv prioritere vigtigheden af de syv faktorer, når de udfylder GAIS-målingen. Denne prioritering bruges i fx i Fokuskortet i GAIS.
En fremtidssikret model
Dette var et lille kig ind i det vidensgrundlag, GAIS bygger på. Med en solid videnspartner i ryggen – Videncenter for God Arbejdslyst – er vi sikret, at GAIS både nu og i fremtiden bygger på en gennemprøvet model. En model, der ikke bare er solid i sit grundlag, men som hele tiden bliver valideret og tilpasset til den aktuelle virkelighed på det danske arbejdsmarked.
Ud over God Arbejdslyst Indeks udgiver Videncenter for God Arbejdslyst løbende rapporter og undersøgelser af forskellige aspekter af arbejdslysten. Disse publikationer er frit tilgængelige, og alle GAIS-brugere er meget velkomne til at dykke ned i denne verden af viden.
