Forventninger presser balancen - GAIS

Forventninger presser balancen

Hvad har særlig betydning for, at vi oplever et arbejdsliv i balance? Det har Videncenter for God Arbejdslyst kigget nærmere på. Fleksiblitet mellem arbejdsliv og privat, egne og andres forventninger er blandt de ting, der i høj grad spiller ind. Det giver en ny virkelighed at bedrive ledelse i.

Af Gitte Krogh Nørgaard, Senior Consultant, GAIS 

 

I rapporten “Balance – harmoni eller hamsterhjul?” tager Videncenter for God Arbejdslyst temperaturen på danskernes oplevelse af balance i arbejdslivet og undersøger forskellige dimensioner af balance og deres effekt på arbejdslysten.


Balancens dimensioner

Balance er et bredt begreb. Videncenter for God Arbejdslysts har identificeret tre vigtige dimensioner af balance, som har stor betydning for danskernes arbejdslyst.

Forståelse og fleksibilitet: Oplevelsen af at blive mødt med forståelse og fleksibilitet fra både leder og kolleger i forhold til arbejdsopgaver og omstændigheder i privatlivet. Det handler også om forståelse fra nære relationer, når arbejdslivet kræver særlig opmærksomhed.

Opgavestyring: Oplevelsen af at have styr på arbejdsopgaverne, at kunne nå i mål med sine opgaver, og at der er balance mellem mængden af opgaver og den tid, der er til at løse dem.

Forventninger: Sammenhængen mellem ens egne og andres forventninger til arbejdet og oplevelsen af mentalt pres.

 

Dataanalysen viser, at “Forståelse og fleksibilitet” har langt den største effekt på arbejdslysten. Det er altså den vigtigste af de tre dimensioner gennemsnitligt set. Samtidig er det den dimension med den højeste temperaturscore. Danskerne oplever altså en ret høj grad af fleksibilitet og forståelse fra leder og kolleger.

“Opgavestyring” har den næsthøjeste effekt på arbejdslysten. Men samtidig har dimensionen en lidt lavere temperaturscore. Blandt de tre undersøgte dimensioner har “Forventninger” den laveste effekt på arbejdslysten. Det betyder ikke, at den ikke er vigtig for danskerne – blot ikke lige så vigtig som de to øvrige. Til gengæld er scoren her markant lavere end på de øvrige.

 

 

Forståelse for den enkeltes situation

Når der opstår særlige behov i arbejds- eller privatliv, er det helt afgørende for trivslen at blive mødt med forståelse fra leder, kolleger og familie. Denne dimension har suverænt størst potentiale i forhold til at bidrage til bedre arbejdslyst. 

Overordnet set går det ret godt med denne forståelse. Særligt forståelsen fra hjemmefronten trækker op, mens det halter lidt mere med forståelsen fra nærmeste leder. Og det sidste er værd at lægge mærke til, da forståelse fra lederen har meget stor betydning for arbejdslysten.

 

 

Forventninger presser balancen

Oplevelsen af pres på grund af forventninger fra leder, kolleger og os selv, er noget af det, der i særlig grad kan udfordre vores balance i arbejdslivet. Vi er mentalt pressede af forventninger, når vi egentlig burde holde fri. Denne dimension af balancen har en markant lavere score end de to øvrige – her er der altså grund til at råbe “vagt i gevær”.

 

Presset kommer ofte indefra

Undersøgelsen fra Videncenter for God Arbejdslyst viser, at hver fjerde i højere grad føler sig presset af egne forventninger end af forventninger fra leder og kolleger. De seneste års øgede brug af hjemmearbejde kan have bidraget til denne oplevelse af indre forventningspres. Når grænserne mellem privatliv og arbejdsliv ikke længere er givet qua en fysisk opdeling mellem hjem og arbejdsplads, må medarbejderne selv i højere grad trække grænsen for, hvad der er arbejde, og hvad der ikke er. Det betyder også, at man oftere kommer i forhandling med sig selv om, hvornår arbejdet mon er udført godt nok.

 

Fra forventningspres til forventningsafklaring

Stress kan komme til udtryk, når der er ubalance mellem de opgaver, der skal løses, og den tid der er til rådighed. Men stress handler sjældent om mængden af opgaver alene, men også om følelsen af ikke at være god nok.

I den sammenhæng er det afgørende at skabe en god dialog om forholdet mellem opgaver, tid, kvalitetsniveau og forventninger. I princippet er der ingen øvre grænse for, hvor godt en opgave kan løses, eller hvor meget tid, man bruger. Den grænse bliver til i samarbejde mellem medarbejder og leder.
Man må som leder hjælper med at sikre, at forventningspres afløses af forventningsafklaring – ikke mindst for de medarbejdere, der arbejder på distancen. Hvor ledelse tidligere i høj grad handlede om at motivere til “mere”, “bedre”, “hurtigere”, så handler ledelse nu langt mere om at skabe oplevelsen af “godt nok”.

 

Fremtidens balanceledelse

Med mange nye måder at arbejde på, kommer der også nye aspekter af ledelse. Videncenter for God Arbejdslyst peger på fire elementer i at skabe vækstbetingelser for bedre balance på fremtidens arbejdsmarked:

 

  • Øge kommunikationen pga. stigende kompleksitet: Fremtidens arbejdsmarked ser ud til at blive endnu mere flydende og digitalt. Når kompleksiteten stiger, er tydelig kommunikation alfa og omega. Det er ikke mindst vigtigt, når man ikke mødes fysisk.
  • Facilitere bæredygtige arbejdsliv: Det har meget stor betydning for danskernes arbejdslyst, at den nærmeste leder viser forståelse for de udfordringer, der knytter sig til den enkeltes privatliv. Der er behov for ledere med blik for det bæredygtige arbejdsliv og hele menneske. I en fremtid hvor grænserne mellem arbejdsliv og privatliv må forventes at flyde endnu mere sammen, er det vigtigt med ledere, der har indlevelsesevne og forståelse for, at medarbejdere er hele mennesker.
  • Understøtte opgavestyring: Som leder må man have blik for, at selvom mange medarbejdere er selvledende og selvstændige i deres opgaveløsning, så må det ikke forveksles med at være overladt til sig selv.
  • Inkludere på tværs af arbejdsformer: Den stigende brug af hybridarbejde og hjemmearbejde har medført nogle utilsigtede inklusionsproblematikker. Der kan dannes subkulturer på arbejdspladsen baseret på den måde, man arbejder.
    Man skal som leder være meget opmærksom på, at dem, der oftere kommer fysisk på arbejdspladsen, ikke får mere ledelsestid, større netværk og uformel videnadgang, end dem, der primært arbejder hjemmefra.
    Fremtidens leder bør have høje for at inkludere på tværs af arbejdsformer.