Kort fortalt
Forskning viser, at kollegaskab er en af de stærkeste drivere for trivsel, engagement og fastholdelse. Men det stærkeste kollegaskab kendetegnes ved, at kolleger både støtter og udfordrer hinanden.
I artiklen får du svar på:
– hvorfor kollegaskab er en af de stærkeste drivere for trivsel og medarbejderengagement
– hvad der kendetegner et godt samarbejde, og hvorfor harmoni alene ikke er nok
– hvordan I kan måle kollegaskab og psykologisk tryghed i jeres egen trivselsmåling
Vigtigste pointe:
Når psykologisk tryghed og godt kollegaskab går hånd i hånd, får I et robust og engageret arbejdsmiljø.
Vi ser igen og igen i trivselsmålinger og i dialoger med virksomheder, at kolleger og de sociale relationer på arbejdspladsen er stærke drivere for trivsel.
Forskningen bakker medarbejdernes oplevelse op. En ny undersøgelse fra NFA viser, at samarbejdet mellem kolleger har en stærk sammenhæng med:
- Den generelle jobtilfredshed
- Oplevelsen af mening i arbejdet
- Kvalitet i opgaveløsning
- Depressive symptomer
- Langvarigt sygefravær
- Risiko for jobskifte
“Det er uden tvivl kollegaerne, der gør det sjovt at gå på arbejde.”
Anonym medarbejder-kommentar i GAIS trivselsmåling
Hvad karakteriserer et godt samarbejde på arbejdspladsen?
Et godt samarbejde mellem kolleger handler i NFAs undersøgelse både om, hvordan man helt konkret samarbejder og kommunikerer om opgaveløsningen, men det handler også om, i hvor høj grad man som kolleger støtter hinanden, og om der er tillid mellem kollegerne.
Højdespringer ift. at styrke engagement
Når danskerne bliver spurgt til, hvad virksomhederne kan gøre for at styrke engagementet på arbejdspladserne, dukker kollega-hjælpsomhed op som nummer ét – for begge køn og i alle aldersgrupper ifølge Ballisagers kandidatanalyse. Danskerne peger altså selv på en direkte sammenhæng mellem kollega-samarbejde og engagement.
Adspurgt om følgende: Hvis du skulle rådgive virksomheder, hvilke af disse faktorer er så vigtigst ift. at sikre engagement i jobbet?, er top tre.
- At kolleger hjælper hinanden
- At humor er en del af samarbejdet
- At der er fleksibilitet omkring, hvordan opgaverne løses
Kollegaerne er en styrke på mange arbejdspladser
“I min afdeling nyder vi hinandens selskab i en sådan grad, at det ikke føles som en forpligtigelse at være sammen i mange timer, men et privilegium.”
Anonym medarbejder-kommentar i GAIS trivselsmåling
Når relationerne halter, fylder det alt
Den modsatte situation – at kollegaskabet halter – støder vi desværre også på. Når relationerne knirker, kommer de ofte til at overskygge alt andet. Selv spændende arbejdsopgaver eller gode udviklingsmuligheder kan miste betydning, hvis samarbejdet er præget af konflikter, mistillid eller manglende støtte.
Også her er effekterne belyst af forskningen. Manglende støtte, konflikter og negative relationer bidrage til stress, mistrivsel og øget sygefravær. Forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser blandt andet, at konflikter med kolleger, vanskelige relationer til ledelsen og mobning kan udløse stressreaktioner.
“Der er et team, der ikke fungerer, og det lægger ligesom en dyne af dårlig stemning i hele huset.“
Anonym medarbejder-kommentar i GAIS trivselsmåling
Tør gode kolleger være uenige?
Godt kollegaskab er ikke en garanti for høj grad af psykologisk tryghed. Psykologisk tryghed* er kendetegnet ved, at man tør stille “dumme” spørgsmål, indrømme fejl, sige “det ved jeg ikke”, udfordre konsensus, komme med kritik og være uenig med sine kolleger.
Vi møder jævnligt teams, hvor stemningen er god, kollegerne holder af hinanden og samarbejder godt – men hvor de samtidig er undvigende overfor konflikter og svære samtaler.
Her bliver kollegaskabet paradoksalt nok en barriere. Uenigheder bliver ikke adresseret, fejl bliver ikke drøftet åbent, og kritik bliver pakket så meget ind, at den mister sin værdi.
Det kan altså blive kontraproduktivt, hvis det gode kollegaskab står i vejen for en lærende kultur, hvor konstruktiv kritik, faglige uenigheder og åben drøftelse af fejl bidrager til personlig og faglig udvikling.
Og hvis det usagte får lov at leve og spire længe nok, går det i sidste ende ud over både trivsel og produktivitet. Læs blogindlægget: Det, du ikke får sagt, koster på trivslen
Når kollegaskab og psykologisk tryghed mødes
Når kollegaskab og psykologisk tryghed går hånd i hånd, får man mere end et rart arbejdsmiljø. Man får et robust og lærende fællesskab, hvor medarbejdere både støtter hinanden og udfordrer hinanden, hvor fejl bliver til læring, og hvor forskellige perspektiver styrker opgaveløsningen.
Det er ikke bare godt for trivslen – det er også godt for resultaterne.
*Begrebet er blevet udviklet af Amy Edmondson og handler om oplevelsen af, at man kan tage interpersonelle risici uden frygt for negative konsekvenser.
Mål kollegaskab og psykologisk tryghed med GAIS
Med en GAIS-trivselsmåling kan I tage temperaturen på kollegaskabet i hele organisationen og i mindre enheder. Samtidig skal deltagerne vurdere, hvor vigtig de vurderer, at kollegafaktoren er for deres samlede trivsel. Ved at kombinere vigtighed med score i analysefunktionen Fokuskort, får I en vigtig pejling på, hvor meget kollegaskabet fylder, og hvordan det går.
I GAIS-målingen kan I stille ekstra spørgsmål til psykologisk tryghed, og snart vil I kunne lave en selvstændig måling af den psykologiske tryghed i organisationen.
