Ledertrivsel er ikke en luksus

Ledere står midt mellem krav, forventninger og ansvar. Og deres trivsel er under pres. Derfor bør ledertrivsel være en strategisk prioritet på arbejdspladsen.
Ledertrivsel - hvordan trives jeres ledere?

Kort fortalt

Ledertrivsel er faldet siden 2019. De bliver presset fra mange sider. Det er på tide at behandle ledernes trivsel som en strategisk prioritet, ikke en eftertanke.

I artiklen får du svar på:
– hvorfor ledernes trivsel er under pres på trods af gode medarbejderevalueringer
– hvad der presser ledere, udover arbejdsmængden
– hvad du konkret kan gøre for at sætte ledertrivsel på dagsordenen på jeres arbejdsplads.

Vigtigste pointe:
Ledernes trivsel er under pres. De ses ofte som en funktion frem for et menneske, og deres trivsel bliver derfor overset.

I GAIS får vi indblik i mange virksomheders arbejdsmiljø og trivsel. Og ét mønster går ofte igen: Lederne er engagerede, ansvarlige og loyale. De får organisationen til at hænge sammen – både menneskeligt og forretningsmæssigt.

Men de er også pressede.

Ledere står i et konstant krydspres. Oppefra kommer krav, mål og retning. Nedefra kommer behov, forventninger og ønsker om støtte og nærvær. Midt i det hele står lederen og forsøger at lykkes i begge retninger samtidig. Ofte bliver løsningen, at lederen strækker sig lidt længere. Lidt oftere. Lidt mere. Det er ikke nødvendigvis synligt i hverdagen. Men tallene peger i samme retning: Ledertrivslen er under pres.

Danske ledere er i høj kurs – men deres trivsel falder

Danske ledere har aldrig før været så positivt evalueret af deres medarbejdere. 70% vurderer deres leder til at være “rimelig dygtig eller meget dygtig”. *

Men samtidig er ledertrivslen faldet siden 2019. Kun godt halvdelen af lederne siger, at de er glade for deres job.* Hos nye ledere er det kun 4 ud af 10.  Det understreger pointen. Hvis vi vil have sunde organisationer, er vi nødt til også at tage ledernes trivsel alvorligt.

*Kilde: Ballisagers kandidatanalyse, 2026

Danske ledere har aldrig før været så positivt evalueret af deres medarbejdere

70% vurderer deres leder til at være “rimelig dygtig eller meget dygtig”.

Ledernes trivsel er faldet siden 2019.
52% procent af lederne svarer “Ja, i høj grad” til “Er du glad for dit job”? i 2026. I 2019 var tallet 58%.

Motivationen for at blive leder falder blandt de unge
36% af de 18-34-årige svarer “ja” til, om de er interesseret i at blive leder i løbet af deres karriere. I 2025 var tallet 49%.

Kilde: Ballisagers Kandidatanalyse 2026

Lederen ses som en funktion frem for et menneske

Ledelseskvalitet er afgørende – både for medarbejdernes trivsel og tilknytning og for organisationens evne til at fungere som forretning og helhed. Trivsel i midten er ikke en luksus.

Men hvem tager sig af ledere, mens de tager sig af medarbejderne og organisationens interesser?

I bogen “Hvem passer på chefen?”, peger Lill Palmblad og Louise Dinesen på, at der mangler sprog for ledernes trivsel  – både hos lederne selv og i organisationen som et hele. Ledere risikerer at forsvinde som mennesker, fordi de først og fremmest bliver set som en funktion

Vi skal huske, at ledere også er mennesker. Ledere forvalter magt, udvidet ansvar, krydspres og andre menneskers muligheder for at leve et godt liv. Det er et stort ansvar, som det kræver gode betingelser at forvalte. 

Ledertrivsel handler om mere end fravær af stress

Ledertrivsel handler om lederes oplevelser af at mestre og trives med ledelsesopgaven. Det handler ikke bare om at undgå stress, men om oplevelse af fx. motivation, mening, indflydelse  og støtte fra lederkolleger, medarbejdere og egen leder. Det er ikke kun arbejdsmængden, der belaster ledere – også ansvar, loyalitetskonflikter og følelsesmæssige krav påvirker trivslen. 

Palmblad og Dinesen peger på, at ledelse indeholder nogle menneskelige aspekter, som ofte får for lidt fokus. Vi taler ikke så tit om de eksistentielle og følelsesmæssige sider af lederskabet. 

De eksistentielle sider af ledelse

De eksistentielle sider handler om at skabe mening i, hvem man er som leder – både overfor sig selv og andre. Det handler om legitimitet, tilstrækkelighed, værdier, ansvar, loyalitet. 

Også ledere kan rammes af impostersyndrom – en oplevelse af ikke helt at være berettiget til sin position eller af at “have snydt sig ind” i rollen. Selvom de udadtil fremstår kompetente og velfungerende, kan de indvendigt være præget af tvivl på egne evner og en frygt for på et tidspunkt at blive afsløret som utilstrækkelige.

Ledere kan opleve eksistentiel ensomhed i opgaven – især hvis der ikke opleves opbakning fra egen leder eller lederkolleger. Gode lederkolleger er essentielt for lederens psykiske arbejdsmiljø. Her er der fælles forpligtigelse, videndeling, villighed til at hjælpe hinanden og  åbenhed overfor det at tale om fejl og vanskelige emner. 

*Kilde: Palmblad & Dinesen, Hvem passer på chefen? Bogen om ledertrivsel, Dansk Psykologisk Forlag, 2024
Skab motivation gennem støttende ledelse

Lederen som emotionel duffel bag

Den følelsesmæssige side af  ledelse handler både om at skulle rumme og håndtere egne følelser, reaktioner og oplevelser og samtidig medarbejderes behov, krav, forventninger og livsudfordringer. Der er høje følelsesmæssige krav om at  kunne udvise rummelighed, følelsesmæssigt overskud og engagement trods udfordringer

Ledere strækker sig ofte virkelig langt for at skabe en god stemning, udvise forståelse eller rumme det, der er vigtigt for medarbejderne. 

Ifølge Palmblad og Dinesen er det ofte de følelsesmæssige omkostninger ved lederrollen, der tærer på lederens mentale ressourcer og sætter trivslen under pres. Omsorgs- og følelsesarbejdet i ledelse er ofte både usynligt og undervurderet.

Ledertrivsel er en strategisk indsats

Det er på tide, at trivselsfokus også retter sig mod ledere. Strategisk forebyggelse af mistrivsel hos ledere er lige så vigtigt som hos medarbejdere.

Vi kan ikke forvente, at ledere holder til det hele. Vi kan ikke tage deres  loyalitet for givet. Det er både menneskeligt og organisatorisk dyrt at miste dygtige ledere.  

Ofte er det en øjenåbner i de virksomheder, vi arbejder med, når de ser ledernes resultater i trivselsmålinger. Når de læser kommentarerne fra menneskerne bag ledertitlerne. 

Måling af lederes trivsel er et godt sted at starte. Det giver et udgangspunkt for at forstå ledernes arbejdsvilkår, identificere belastninger og skabe en mere kvalificeret dialog om, hvad der skal til for, at ledere kan lykkes og trives i rollen.

Mål ledertrivsel med GAIS

Der er flere måder at bruge GAIS-platformen til ledertrivsel.

  • Lad lederne indgå i den samlede trivselsmåling for organisationen. Lav derefter et udtræk på ledernes resultater. Det kan gøres på alle de ledelsesniveauer, der er defineret i opsætningen. 
  • Lav en måling særligt til lederne. Brug en af GAIS´ spørgerammer og tilføj egne spørgsmål. der passer til organisationen.

Andre indlæg

Gå i dybden med ledelse

Faktormåling: Gå i dybden med ledelse

Ledelse kan nære liv og virkelyst – og desværre også det modsatte. Ledelse er en utrolig vigtig disciplin – men også kompleks disciplin, der kræver selvrefleksion og træning.

Lad os tage en snak

Udfyld formularen, og vi kontakter dig snarest muligt.
Vil du hellere skrive til os? Kontakt os på support@gais.dk