Kort fortalt
Som arbejdsplads kan man måle oplevet hjernesundhed og dermed passe på et af medarbejdernes vigtigste arbejdsredskaber.
I artiklen får du svar på:
– hvilke fire områder, der har betydning for hjernesunde arbejdsbetingelser
– hvordan I i praksis kan måle på områder, der påvirker hjernesundheden
– hvordan I kommer fra måling til handling
Vigtigste pointe:
En måling af hjernesundhed skal ikke bruges til at vurdere eller diagnosticere den enkelte medarbejder, men til at forstå og udvikle organisatoriske rammer for et hjernesundt arbejdsliv.
Hjernen er et af vores vigtigste arbejdsredskaber – men hvordan skaber vi egentlig gode betingelser for hjernesundhed på arbejdspladsen, så den kan fungere godt gennem en hel arbejdsdag og et helt arbejdsliv?
Moderne arbejdsliv stiller store krav til vores evne til at koncentrere os, håndtere information, skifte mellem opgaver og bevare mental energi. Samtidig kan møder, afbrydelser, højt arbejdstempo og manglende restitution udfordre hjernens arbejdsbetingelser.
Kan man måle på betingelser for hjernesundhed?
Organisationer kan nemt måle på de organisatoriske betingelser for hjernesundhed. GAIS og Morberg Breathe har i fællesskab udviklet en ny hjernesundhedsmåling, der giver organisationer mulighed for at få data på de forhold, der understøtter – eller udfordrer – medarbejdernes koncentration, restitution og mentale overskud.
Formålet er ikke at diagnosticere den enkelte medarbejder, men at skabe et fælles datagrundlag for dialog og udvikling.
Målingen gør det muligt at:
- Identificere styrker og udfordringer
- Prioritere indsatser
- Måle udvikling over tid
- Skabe en mere hjernesund arbejdsplads
- Understøtte både trivsel, samarbejde og bæredygtig performance
Når målingen gentages løbende, kan organisationen følge udviklingen og vurdere, om konkrete initiativer faktisk forbedrer de forhold, der understøtter hjernesundhed.
Videnssamarbejde omkring hjernesundhed
Hjernesundhedsmålingen er udviklet i samarbejde mellem Morberg Breathe og GAIS.
- Morberg Breathe hjælper virksomheder med at skabe stærke mentale arbejdsbetingelser, der understøtter både trivsel, samarbejde og bæredygtig performance. Ønsker I sparring på jeres resultater fra hjernesundhedsmålingen eller hjælp til at omsætte dem til konkrete indsatser, er I velkomne til at booke en uforpligtende afklaringssamtale med Joan Morberg, medudvikler af hjernesundhedsmålingen.
- GAIS er en trivselsplatform med mange års erfaring i at lave spørgerammer inden for medarbejderengagement og -trivsel.
Se spørgerammen for Hjernesundhedsmålingen HER.
Skab optimale betingelser for skarpe hjerner
Hjernesundhed handler om at have de bedste betingelser for at kunne tænke klart, koncentrere sig, håndtere kompleksitet og belastninger, restituere og bevare mentalt overskud over tid.
Målingen består af fire dimensioner, som tilsammen belyser både medarbejdernes arbejdsvilkår, adfærd og oplevede mentale tilstand:
- Oplevet hjernesundhed
- Pauser og restitution
- Koncentration og fordybelse
- Mødekultur
“Hjernesundhed handler om at have optimale betingelser for at kunne tænke klart, koncentrere sig, håndtere kompleksitet og belastninger, restituere og bevare mentalt overskud over tid.”
Citat af Joan Morberg
1. Dimension: “Oplevet hjernesundhed”
Dimensionen belyser den mentale tilstand gennem spørgsmål om energi, koncentration, belastning, restitution, søvn og oplevet arbejdspres.
dimensionen?
score typisk?
lav score typisk?
- Mental energi
- Koncentration
- Kognitive krav
- Stress og balance
- Informations-belastning
- Restitution
- Søvn
- Arbejdspres
- Høj mental kapacitet
- God trivsel og balance
- Tilstrækkelig restitution
- Et bæredygtigt arbejdsmiljø
- Mental træthed
- Høj belastning
- Manglende restitution
- Risiko for stress og kognitiv
overbelastning
Anvendelse i praksis
Resultaterne kan bruges til at:
- Identificere mentale belastninger tidligt
- Prioritere forebyggende indsatser
- Understøtte trivsel og performance
- Evaluere effekten af organisatoriske tiltag
2. Dimension: “Pauser og restitution”
Dimensionen belyser vaner, viden og kultur omkring pauser, mental restitution og muligheden for at koble af.
dimensionen?
score typisk?
lav score typisk?
-
Dimensionen
måler
medarbejdernes
pausevaner, viden om mental restitution samt
oplevelsen af, om
arbejdspladsen
understøtter pauser og mental genopladning
- At medarbejderne tager pauser og hjernepauser
-
At pauserne opleves som
mentale restituerende - At pausekulturen er accepteret og understøttet
- At medarbejderne lettere kobler af efter arbejdet
- Mangel på pauser eller restitution
-
Dårlig samvittighed
forbundet med pauser -
En kultur, hvor pauser ikke
prioriteres -
Risiko for ophobning af
mental belastning
Anvendelse i praksis
Resultaterne kan bruges til at:
- Udvikle en hjernesund pausekultur
- Indføre principper for hjernepauser
- Øge bevidstheden om mental restitution
- Træne ledere i at legitimere pauser og mental restitution som en del af præstation
3. Dimension: "Koncentration og fordybelse"
Dimensionen belyser mulighederne for at arbejde fokuseret, uforstyrret og med den nødvendige fordybelse.
dimensionen?
score typisk?
lav score typisk?
-
Dimensionen måler
medarbejdernes
muligheder for at arbejde
fokuseret og koncentreret
uden unødige afbrydelser
-
Gode muligheder for
uforstyrret arbejde - Høj grad af fordybelse
- God koncentrationsevne i arbejdsdagen
- Mange afbrydelser
- Fragmenteret arbejde
- Lav produktivitet og høj mental belastning
-
Risiko for øget fejlrate og
kognitiv udmattelse
Anvendelse i praksis
Resultaterne kan bruges til at:
- Identificere forstyrrelser og afbrydelser
- Arbejde med fokusperioder og fordybelsestid
- Optimere kommunikations- og samarbejdsvaner
- Skabe bedre rammer for vidensarbejde
4. Dimension: “Mødekultur”
Dimensionen belyser, hvordan møder påvirker fokus, samarbejde, arbejdsbelastning og mulighederne for mental restitution.
dimensionen?
score typisk?
lav score typisk?
-
Dimensionen måler
kvaliteten af møderne og deres påvirkning af medarbejdernes mentale ressourcer
- Relevante møder
-
Klare formål og effektive
møder - Tid til at omstille sig mellem aktiviteter
- En mødekultur der understøtter produktivitet
- Møder uden tydelig værdi
- For mange deltagere
- Mødeoverbelastning
-
Manglende tid til
opfølgning, refleksion og
restitution mellem møder
Anvendelse i praksis
Resultaterne kan bruges til at:
- Reducere unødige møder
- Skabe tydeligere mødeformål
- Indføre mødefri perioder
- Sikre bedre balance mellem møder og fokuseret arbejde
Forstå det samlede billede
De fire dimensioner kan også ses i sammenhæng. Det samlede resultat giver et overordnet billede af organisationens hjernesundhed. Det vigtigste er dog ikke det samlede tal alene, men hvordan de fire dimensioner spiller sammen.
- Kultur udgøres i matrix-modellen nedenfor af dimensionerne: “Pauser og Restitution”, “Koncentration og Fordybelse” og “Mødekultur”.
- Oplevet hjernesundhed udgøres af dimensionen med samme navn.
på kultur
på kultur
hjernesundhed men lav score på kultur,
kan det være tegn på en sårbar situation,
hvor man præsterer trods manglende
restitution, mulighed for fordybelse mm.
Kan indikere risiko for øget mental
belastning og faldende overskud og
performance over tid.
hjernesundhed og scorer højt på kultur,
vidner det om et arbejdsmiljø, hvor struktur og kultur omkring hjernesundhed er på plads, og hvor medarbejderne også oplever mental sundhed og mental
kapacitet.
lavt på oplevet hjernesundhed, kan der
være stor fare for mental belastning og
manglende kapacitet. Her er det vigtigt at
stoppe op og handle.
Sådan tolkes resultaterne
Spørgsmålene i målingen besvares fra en skala 0-10. Som en rettesnor kan man kategorisere resultaterne således:
› 0-4 = Lavt niveau – området kræver opmærksomhed og handling.
› 5-7 = Middel niveau – området fungerer, men der er udviklingspotentiale.
› 8-10 = Højt/ meget højt niveau – området er en styrke og kan bruges som inspiration og best practice.
Det er vigtigt at se resultaterne som indikatorer og mønstre. Den største værdi ligger ofte i sammenhængen mellem dimensionerne og i den efterfølgende dialog.
Fra måling til handling
En hjernesundhedsmåling skaber først værdi, når resultaterne omsættes til handling. Hvis organisationen eksempelvis scorer lavt på koncentration og fordybelse, kan det være relevant at undersøge, om notifikationer, afbrydelser eller organiseringen af arbejdet står i vejen for fokuseret arbejde.
På samme måde kan en lav score på pauser og restitution føre til en dialog om pausekultur, arbejdspres og forventninger til tilgængelighed.
Det handler derfor ikke om at finde ét “rigtigt” tal for hjernesundhed, men om at bruge data til at stille bedre spørgsmål og prioritere de rigtige organisatoriske indsatser.
Hjernesundhed er ikke noget, organisationen kan overlade til den enkelte
Hvis vi ønsker medarbejdere, der kan koncentrere sig, tænke kreativt, håndtere komplekse krav og holde til et langt arbejdsliv, må vi også se på de arbejdsbetingelser, vi giver hjernen.
En måling kan ikke fortælle hele historien. Men den kan gøre det lettere at få øje på mønstre, starte de rigtige samtaler og følge, om organisationens indsatser faktisk gør en forskel.
Hjernesundhed er derfor også et organisatorisk ansvar, fordi de rammer og forventninger, organisationen skaber og legitimerer, former medarbejdernes mentale arbejdsvilkår.
Få overblik over trivslen og hjernesundheden på jeres arbejdsplads
Book en live præsentation af GAIS-platformen, og se, hvordan data gør det enkelt at styrke trivslen, balancen og hjernesundhed dér, hvor der er mest brug for at sætte ind.
