Stram plan gav tårnhøj svarprocent hos Vola A/S
VOLA A/S opnåede en svarprocent på hele 92 % på deres trivselsmåling i løbet af en enkelt uge. Deres GAIS-måling blev åbnet fredag morgen og lukket igen en uge efter.
Planen var enkel og præcis. I samarbejde med alle Value Stream Managere var der på forhånd lavet et excel-ark, der beskrev, hvilke medarbejdere, der skulle udfylde deres trivselsmåling og hvornår. Og uddannelses- og HSQE-koordinator stod standby til at hjælpe i disse tidsrum med eventuelle tekniske eller forståelsesmæssige spørgsmål.
Sådan så det ud, da virksomheden VOLA A/S skulle gennemføre deres første trivselsmåling blandt 190 medarbejdere.
Produktionsmedarbejdere udfyldte måling på skift
Udvalgte spørgsmål i GAIS trivselsmåling hos Carl Ras:
Malene Begborg, HSQE koordinator hos VOLA A/S, fortæller, at alle har engageret sig i processen. Lederne har grebet selve indsamlingen af besvarelser lidt forskelligt an. Nogle af Value Stream Managerne, hvis medarbejdere, der udfyldte GAIS-målingen via en QR kode, bookede et mødelokale og inviterede medarbejderne ind fire ad gangen. I mødelokalet sad de med god afstand til hinanden og udfyldte deres måling på iPads eller egen telefon. Det skabte et godt og effektivt flow.
En kort og håndholdt proces viste sig særdeles effektiv og god. Sygdom og ferie var grunden til, at vi ikke ramte 100 % svar. Ambitionen er helt klart at holde den høje svarprocent næste gang. Med en høj svarprocent får vi det bedst mulige indblik i, hvordan trivslen er i VOLA A/S
Malene Begborg
HSQE Koordinator hos VOLA
Tid booket i funktionærers kalendere
Funktionærerne i organisationen modtog en invitation til trivselsmålingen via deres arbejdsmail. Hvor de fleste virksomheder giver medarbejdere fx to uger til at besvare en måling, havde også funktionærerne hos VOLA A/S kun en uge til besvarelsen. Og også for denne gruppe var svarprocenten virkelig høj. Lederne bookede tid i medarbejdernes kalender til udfyldelse af trivselsundersøgelsen
Tydelig proces for opfølgning skabte tillid og engagement
Malene Begborg forklarer, at forløbet efter målingen var lige så stramt planlagt som selve dataindsamlingen. På intranettet var processen beskrevet, inden de gik i gang. ca. 14 dage efter, at trivselsmålingen var afsluttet, fik hver afdeling en tilbagemelding fra deres leder. Inden da havde alle ledere fået gennemgået resultaterne for deres afdeling med en ekstern, certificeret GAIS-konsulent, som VOLA A/S havde hyret.
Den tydelige proces og tidsplan samt engagement fra ledergruppen skabte stor deltagelse i organisationen og indgød tillid til, at målingen og resultaterne blev taget alvorligt og fulgt op.
Om Vola
VOLA A/S har siden 1968 produceret vandhaner, armaturer & tilbehør i et tidløst design i samarbejde med anerkendte designere, som Arne Jacobsen.
VOLA A/S har 230 medarbejdere fordelt på produktion og funktionærer.


