Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Mål og styrk medarbejdernes tilfredshed

En medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) giver jer indblik i, hvordan medarbejderne oplever deres arbejde og arbejdsplads.

Med GAIS kommer I et skridt videre. I får ikke kun en samlet tilfredshedsscore, men indsigt i de forhold, der påvirker medarbejdernes trivsel, engagement og arbejdslyst.

GAIS gør det nemt at gennemføre målingen, forstå resultaterne og omsætte medarbejdernes feedback til dialog og konkrete handlinger.

Hvad er en medarbejdertilfredshedsmåling?

Kort fortalt: En medarbejdertilfredshedsundersøgelse, også kaldet en MTU,  er en systematisk måling af, hvordan medarbejderne oplever deres arbejde, arbejdsforhold og arbejdsplads. Den kortlægger alt fra ledelse og kollegaskab til mening, balance og mulighed for faglig udvikling.

Hos GAIS kalder vi det ofte en trivselsmåling, fordi vi måler mere end blot tilfredshed. Vi måler arbejdslyst – den dybere motivation og det engagement, der driver produktivitet og fastholdelse. 

Så nemt fungerer GAIS

Med GAIS kan I samle alle jeres medarbejdermålinger i én platform. Fra målinger af trivsel og medarbejdertilfredshed til den lovpligtige arbejdspladsvurdering og lederfeedback.

Opsæt nemt jeres medarbejdertilfredshedsundersøgelse og få vigtige indsigter og feedback fra medarbejderne på, hvordan de oplever deres arbejde og arbejdsplads.

Mål

Opsæt nemt en anonym medarbejdertilfredsheds- eller trivselsmåling. Tilpas målingen med egne spørgsmål, eNPS eller andre tilvalg. 

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse - Analyser og forstå

Forstå

Få resultaterne præsenteret i overskuelige virksomhedsrapporter. Hver medarbejder får samtidig sin egen personlige rapport med indsigter og anbefalinger.

Handl på jeres indsigter og feedback, som I har fået i jeres medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Handl

Brug resultaterne som afsæt for dialog, prioritér relevante fokusområder, og saml opfølgningen i GAIS Handlingscenter.
Brug også målingen i jeres employer branding. 

Se præsentation af GAIS

Hvad bør vi måle i vores medarbejdertilfredshedsundersøgelse?

Der findes ikke ét universelt spørgeskema, der passer til alle organisationer. En dækkende medarbejdertilfredshedsundersøgelse bør dog undersøge flere sider af arbejdslivet.

GAIS tager udgangspunkt i syv centrale faktorer med betydning for medarbejdernes arbejdslyst: Mening, mestring, medbestemmelse, ledelse, balance, resultater, kolleger

Tilsammen giver faktorerne et fælles sprog for medarbejdertilfredshed, trivsel og engagement. Samtidig bliver det muligt at identificere de områder, hvor en indsats kan gøre den største forskel.

Mål medarbejdernes loyalitet med eNPS

GAIS giver jer også mulighed for at måle medarbejdernes eNPS – Employee Net Promoter Score.

eNPS kan bruges som supplement til en medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Scoren giver en hurtig indikator for medarbejdernes loyalitet og anbefalingsvillighed, mens den bredere måling hjælper jer med at forstå, hvad der ligger bag resultatet.

Book en demo med os og hør mere om medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Klar til at blive klogere på medarbejdernes oplevelse af arbejdspladsen?

Med GAIS får I en medarbejdertilfredshedsundersøgelse, der gør det nemt at indsamle feedback, forstå resultaterne og skabe konkrete forbedringer.

I får en fleksibel og brugervenlig platform, der involverer hele organisationen – fra den enkelte medarbejder til ledere, HR og direktion.

I kan også prøve GAIS helt gratis og lave måling med op til 25 deltagere. Opret jeres profil helt gratis, eller se mere abonnementer og priser. 

Ofte stillede spørgsmål ommedarbejdertilfredshedsundersøgelser

En medarbejdertilfredshedsundersøgelse er en systematisk undersøgelse af, hvordan medarbejderne oplever deres arbejde og arbejdsplads.

Undersøgelsen kan blandt andet afdække oplevelsen af arbejdsopgaver, ledelse, samarbejde, balance, indflydelse, udviklingsmuligheder og den samlede tilfredshed med arbejdspladsen.

En god medarbejdertilfredshedsundersøgelse viser ikke kun, hvor tilfredse medarbejderne er. Den hjælper også organisationen med at forstå, hvilke forhold der påvirker resultaterne, og hvor der er behov for dialog og handling.

Medarbejdertilfredshed handler typisk om, hvordan medarbejderne vurderer deres arbejde, arbejdsforhold og arbejdsplads.

Medarbejdertrivsel er et bredere perspektiv på, hvordan medarbejderne har det og fungerer i arbejdslivet. Det kan blandt andet handle om balance, relationer, mening, ledelse og muligheden for at lykkes med opgaverne.

Medarbejderengagement handler om medarbejdernes motivation, involvering og tilknytning til arbejdet og organisationen.

Begreberne overlapper, og mange medarbejderundersøgelser kombinerer elementer fra alle tre områder. Det samme gælder i GAIS' medarbejdermålinger.

Læs mere om forskellen og lighederne mellem begreberne her. 

MTU bruges både som forkortelse for medarbejdertilfredshedsundersøgelse og medarbejdertrivselsundersøgelse.

Indholdet i forskellige MTU’er kan derfor variere betydeligt. Nogle undersøgelser fokuserer primært på tilfredshed, mens andre også afdækker trivsel, engagement, ledelse og psykisk arbejdsmiljø.

Det er derfor vigtigere at se på undersøgelsens spørgeramme, analysemodel og muligheder for opfølgning end på, hvad undersøgelsen kaldes.

Nej. eNPS måler medarbejdernes anbefalingsvillighed, mens en medarbejdertilfredshedsundersøgelse undersøger flere forskellige sider af medarbejdernes oplevelse af arbejdet og arbejdspladsen.

En høj eNPS kan være et tegn på høj tilfredshed, trivsel og tilknytning, men tallet forklarer ikke i sig selv, hvorfor medarbejderne vil eller ikke vil anbefale arbejdspladsen.

Derfor giver eNPS størst værdi, når målingen kombineres med uddybende spørgsmål, kommentarer eller en bredere trivsels- og engagementsmåling.

I GAIS kan I altid tilføje eNPS til jeres målinger. Læs mere om eNPS her. 

En medarbejdertilfredshedsundersøgelse behøver ikke altid formelt at være anonym, men anonymitet kan være afgørende for, at medarbejderne føler sig trygge ved at svare ærligt.

GAIS’ trivselsmålinger er anonyme. Ledere og administratorer kan ikke se den enkelte medarbejders besvarelse eller personlige rapport. Organisationen får adgang til samlede og anonymiserede resultater.
I GAIS er anonymitetsgrænsen på 5 besvarelser. 

Det er vigtigt at kommunikere tydeligt til medarbejderne, hvordan anonymiteten fungerer, hvem der får adgang til resultaterne, og hvordan svarene skal anvendes.

En medarbejdertilfredshedsundersøgelse er som udgangspunkt ikke lovpligtig.

Arbejdspladser med ansatte skal derimod gennemføre en arbejdspladsvurdering, APV. En medarbejdertilfredshedsundersøgelse kan supplere APV’en med mere løbende og nuanceret indsigt i medarbejdernes oplevelse af arbejdspladsen, men den erstatter ikke automatisk APV-processen.

Nej. En APV er en lovpligtig proces, der skal afdække og håndtere arbejdspladsens fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

En medarbejdertilfredshedsundersøgelse bruges til at undersøge medarbejdernes oplevelse af arbejdet og arbejdspladsen. Der kan være overlap inden for eksempelvis arbejdspres, ledelse og samarbejde, men undersøgelserne har ikke nødvendigvis samme formål eller indhold.

Med GAIS kan I samle APV, trivselsmålinger, medarbejdertilfredshedsundersøgelser og andre målinger på den samme platform.

I GAIS får hver medarbejder sin egen personlige rapport umiddelbart efter besvarelsen.

Rapporten giver medarbejderen indsigt i egne resultater, styrker og udfordringer samt konkrete anbefalinger og værktøjer. Den kan også bruges som afsæt for refleksion eller dialog med den nærmeste leder.

Medarbejderne bidrager dermed ikke kun med data til organisationen, men får også selv værdi ud af målingen.

Lad os tage en snak

Udfyld formularen, og vi kontakter dig snarest muligt.
Vil du hellere skrive til os? Kontakt os på support@gais.dk